Vil have busser væk fra Adelgade
Gågadeudvalget i Skanderborg vil have nedsat mængden af trafik på Adelgade. Blandt andet skal busserne væk
18. feb 2008, kl. 11:43
Mere end 30 dage gammel
Gågadeudvalget, der er nedsat af Skanderborg Cityforening, vil nu have biler og busser væk fra Adelgade på strækningen mellem Alléen og Emilievej i Skanderborg.
- I stedet for asfalt og brosten vil vi lave en slags grøn park ud af det brede gadeareal, siger siger udvalgets formand, Bjarne Thorup fra butikken Helsekosten, til Horsens Folkeblad.
Når trafikken forsvinder, er bænke og borde til ophold og eksempelvis petanque-, skateboard- eller basketballbane og en skøjtebane om vinteren på udvalgets ønskeseddel.