Underberg-nørd tryller gadgets frem: Kom med i værkstedet

Da Michael Rønde først var blevet bidt af en gal Underberg, kunne han ikke få nok. Nu opfinder han alt fra skakspil og salt- og pebersæt til arkademaskiner.

Der er dem, der skærer ansigt, når de får en lille bitter eller snaps indenbords til påskefrokosten.

Og så er der Michael Rønde. Han er fan af den tyske bitter Underberg året rundt. Faktisk så stor fan, at han ikke bare holder af flaskens indhold, men også opfinder spil med både flaske og kapsel fra den bitre urtevæske.

Michael Rønde har opfundet et Underberg arkadespil med hjælp fra sin søn.

Fra hans værksted i Galten er der næsten ingen grænser for, hvad han kan få ud af en tom Underbergflaske. Alt fra skakspil, lyskæder og salt og pebersæt til arkademaskiner.

- Lykkehjul. Jeg har lavet nogle små ringspil. Eller en kanon – man kan lade den med en Underberg. Jeg har også lavet et klokkespil, som man kan hænge ved garagedøren. Så ved man, når der kommer nogen og vil have en Underberg, siger Michael Rønde.

Opfinderen har lavet et Underberg-klokkespil til at hænge udenfor, så man kan høre, når naboen dukker op og er tørstig efter en bitter.
Opfinderen har lavet et Underberg-klokkespil til at hænge udenfor, så man kan høre, når naboen dukker op og er tørstig efter en bitter.

Det startede med en lyskæde

I mange år nød han ellers blot at kunne sætte flasken med det bitre urteindhold for læberne. Men så opstod der en ide ud af de tomme flasker.

- Jeg lavede en lyskæde, fordi jeg tænkte: hvad skal vi med alle de tomme flasker? Og så tog det fart. Så begyndte jeg at printe noget. Jeg har en 3D-printer. Så prøvede jeg at printe nogle små kasser, hvor Underbergen kunne være i.

- Jeg har lavet et skakspil, og det var folk rimelig vilde med. Om man så bliver skakmat, inden man når at tømme alle flaskerne, det er op til en selv, siger Michael Rønde.
- Jeg har lavet et skakspil, og det var folk rimelig vilde med. Om man så bliver skakmat, inden man når at tømme alle flaskerne, det er op til en selv, siger Michael Rønde.

Til daglig arbejder Michael Rønde som tekniker. Når han så har fri, kan familien som regel finde ham ved 3D-printeren i husets værksted.

Hvad siger din kone til der her?

- Hun ryster nogle gange på hovedet, siger Michael Rønde.

Og hvad gør du så?

- Så går jeg lige ind og sætter et print over, siger han.

IMG_2182

Netværket er uundværligt 

Han begyndte at dele billeder af sine hjemmelavede gadgets i en Facebookgruppe for Underberg-entusiaster. I skrivende stund har gruppen 7.400 medlemmer.

- Jeg begyndte at lægge de her ting op, og så eksploderede det. Jeg får rigtig meget positiv respons inde i gruppen, og de skriver tilbage, at det er geniale og sjove ideer, jeg finder på, siger Michael Rønde.

Michael Rønde har opfundet en Underberg-kanon, som man kan lade med en Underberg.
Michael Rønde har opfundet en Underberg-kanon, som man kan lade med en Underberg.

Med den stigende efterspørgsel på hans produkter har Underberg-netværket også vist sig at være helt uundværligt for, at hobbyen i det hele taget kan køre rundt.

Drikker du selv alle de Underberg, der skal til?

- Nej, det kan jeg ikke nå. Til mit lykkehjul skal jeg bruge 16 kapsler, og jeg kan altså ikke drikke 16 Underberg i træk. Derfor er jeg nødt til at samle ind fra venner, og jeg får tilsendt nogle, siger Michael Rønde.

quote Jeg håber jo på, der er nogle cafeer eller bodegaer, der gerne vil have den ud at stå. Jeg tror, at hvis man vinder en Underberg over sin kammerat, så smager den meget bedre, end hvis man går op og køber den i baren.

Michael Rønde, Underberg-entusiast

Underberg-nørden har lavet et lykkehjul ud af de tomme flasker og kapsler.

Far, søn og en drengedrøm

Michael Røndes teenagesøn har også sin gang i værkstedet. Udover at slå sin far i spil, er Christian Rønde også lidt skarpere til programmering. Derfor har han hjulpet til med den seneste opfindelse – et Underberg arkadespil.

- Det blev så sønnike, der vandt igen. Jeg har lidt problemer med at følge med ham i det her spil, siger Michael Rønde og må se til, mens en flaske kommer ud af maskinen som gevinst til sønnen.

Michael Rønde har opfundet et Underberg arkadespil med hjælp fra sin søn.
Michael Rønde har opfundet et Underberg arkadespil med hjælp fra sin søn.

Selvom ideerne først og fremmest er en hobby, afholder det ikke opfinderen fra at drømme stort.

- Jeg håber jo på, der er nogle cafeer eller bodegaer, der gerne vil have den ud at stå. Jeg tror, at hvis man vinder en Underberg over sin kammerat, så smager den meget bedre, end hvis man går op og køber den i baren, siger Michael Rønde. 

Måske du kender de små brune flasker med grønt mærkat for deres bitre indhold, der kan få flere af os til at skære ansigt. Underberg er navnet. I Galten bor en mand, der ikke bare nyder urtevæsken. Han har også specialiseret sig i at forvandle de tomme flasker til skakspil, lyskæder og arkademaskiner.
80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

Omsorg (3)

Kolleger rørt til tårer: Hospice-sygeplejerske anerkendt med omsorgspris

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

Skærmbillede 2021-04-15 kl. 13.52.05

Veteranbus kendt fra TV: Nu kan den blive din

Skejby Sygehus Aarhus Universitetshospital

Østjysk patientforening jubler: Besøgsrestriktioner på hospitaler ophæves

Dagens mest læste