Uheld skabte kilometerlang kø - motorvejsspor spærret flere timer
Motorvejen er delvis spærret ved Skanderborg og forventes først åbnet sidst på eftermiddagen.
Opdatering
19.15: Der er fortsat mere end en halv times ekstra rejsetid i sydgående retning. Oprydningsarbejdet forventes afsluttet i løbet af aftenen.
1. jan 1970, kl. 01:0021: Oprydningsarbejdet er fortsat i gang.
1. jan 1970, kl. 01:0023: Begge spor i sydgående retning forventes tidligst åbnet 23.30.
1. jan 1970, kl. 01:00
Der er fredag eftermiddag kø på E45 mellem afkørsel 53 og 54, Skanderborg og Ejer Bavnehøj.
Motorvejen er spærret på grund af et uheld, og politi og redning er på stedet.
Klokken 15.17 skriver Sydøstjyllands Politi, at 2. vognbane i sydgående retning er åbnet igen. Der er ingen tidshorisont på, hvornår den 1. vognbane vil åbne igen.
Motorvejen forventes genåbnet sidst på eftermiddagen.
Der er tale om et solouheld, hvor en lastbil er væltet. Det skyldes formentlig et sprængt dæk, oplyser politiet til TV2 ØSTJYLLAND.
Lastbilen er kørt ind i autoværnet i midten af vejbanen og væltet om på siden, så den nu ligger på tværs af det sydgående spor.
I sydgående er motorvejen helt spærret, mens venstre spor er spærret i nordgående.
Politiet fik en anmeldelse på 112 klokken 13.11. Lastbilchaufføren er uskadt. og ingen andre kommet til skade eller impliceret i uheldet.
Lastbilen var læsset med sand, der nu ligger ud over kørebanen og skal ryddes op.
Situationen kan følges på trafikinfo.dk. Her er allerede kø på flere af de alternative ruter.