Uheld på motorvej skaber kø
Et uheld på E45 mellem Ejer Bavnehøj og Skanderborg S skaber kø i morgentrafikken.
Flere harmonikasammenstød mellem Ejer Bavnehøj og Skanderborg S på E45 skaber torsdag morgen kø i sydgående retning.
- Vi arbejder stadig på stedet for at rydde op efter ulykkerne, siger Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
Lars Grønlund kan ikke på nuværende tidspunkt svare på hvor mange biler, der er involveret i uheldet, men oplyser at der ikke er sket nogen alvorlig personskade.
- Ulykken opstod ved uopmærksomhed i morgentrafikken, siger Lars Grønlund.
Vejdirektoratet oplyser på deres hjemmeside, at oprydningsarbejdet tidligst er afsluttet klokken 8 og opfordrer til, at trafikanter nedsætter hastigheden.