Uheld på E45

Fem biler kørt sammen mellem Horsens og Aarhus

Falck i gang med oprydningen efter uheldet.

Der er sket et uheld på E45 mellem Horsens og Aarhus.

Kl. 7.59 blev politi og redning alarmeret, og det viste sig, at flere biler var kørt sammen mellem Afkørsel 54 Ejer Bavnehøj og Afkørsel 53 Skanderborg S:

- Der var fem biler, der var stødt sammen, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Til trods for de mange involverede, er ingen kommet alvorligt til skade:

- Der er er ingen personskader, andet end at et par af dem klagede lidt over ondt i nakken, siger vagtchefen.

Uheldet skaber stadig kødannelse på strækningen, og hele motorvejen var spærret i nordgående retning indtil kl. 9, hvor der blev åbnet op for trafikken i nødsporet. Der er desuden opstået kikkekø i modgående retning.

Falck er nu så småt færdig med oprydningen efter uheldet, oplyser Sydøstjyllands Politi.