Tiltalt for brandoverfald: Vi ville give ham en lærestreg

Det var en provokation fra en 16-årig dreng, der ifølge tiltalt udløste, at brandbombe blev kastet

Det var en provokation henne på skolen, der udløste en konflikt mellem fire drenge og en 16-årig skolekammerat fra Ry.

Det forklarer en 15-årig dreng tirsdag formiddag i Retten i Horsens.

Her er han sammen med tre andre jævnaldrende drenge tiltalt for at have kastet en flaske med brændende benzin efter den 16-årige skolekammerat, som oprindeligt er fra Afghanistan.

Den 16-årige var i løbet af skoledagen gået tæt på tre af drengene og spurgt, hvad deres problem var, fortæller den tiltalte.

Drengene havde ifølge den 15-åriges forklaring ikke opført sig provokerende.

Tog imod tilbuddet

Den 16-årige konfronterede dem og sagde, at hvis de ville ham noget, så kunne de mødes ved idrætshallen i Ry om aftenen, forklarer den 15-årige.

Det tilbud tog drengene imod.

- Vi ville give ham en lærestreg, vi ville give ham nogle tæsk, forklarer den tiltalte i retten.

En af drengene havde medbragt to molotovcocktails, fortæller den 15-årige.

Den første flaske blev kastet, men ilden gik ud og ramte ikke den forurettede.

Rammes mellem benene

Derefter kommer den 16-årige hen og spørger, om de vil slås, forklarer den 15-årige.

Så kastes den anden molotovcocktail, forklarer han. Og den rammer offeret mellem benene. Med alvorlige forbrændinger til følge.

quote Vi ville give ham en lærestreg, vi ville give ham nogle tæsk

Tiltalt dreng

- Der gik ild i ham. Han ruller sig på jorden for at slukke ilden, siger den 15-årige, der fortæller, at han efterfølgende går i chok.

Han forklarer, at hensigten med at kaste flasken med ild ikke var at ramme den 16-årige.

- Jeg var overbevist om, at det bare er for at skræmme ham. At der ikke er mere i det. At flasken vil lande. Så vil der komme noget ild, så han måske bliver skræmt, forklarer den tiltalte.

Da bomben var blevet kastet og havde ramt offeret, kunne drengene ifølge den 15-årige godt se, at de havde gjort noget dumt.

VIDEO: Næsten 400 forældre har meldt sig, efter at der er taget initiativ til en ’tryghedsgruppe’ i Ry. Se tv-indslag fra marts her.

De skyndte sig at kaste de to tomme flasker væk og konstruerede et alibi, fortæller han.

De fire drenge nægter sig alle skyldige i anklagen om grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.

Drengene er tiltalt efter en paragraf i straffeloven, der i yderste konsekvens kan give fængsel i op til ti år. 

Ud over de tiltalte skal den forurettede afgive forklaring tirsdag.

Der ventes først at falde dom i sagen på næste retsmøde 1. maj.

TV2 ØSTJYLLAND er til stede i byretten i Horsens, hvor retssagen mod de fire tiltalte drenge går i gang i dag, tirsdag, Følg retssagen LIVE her

Lilleøre

God nyhed til pendlere: Ny færge sejler igen tirsdag

Design uden navn

Stigende smitte lige før turistsæsonen: Kommune ansøger om flere tests

Britta Andersen Gammel Estrup

play Høj incidens truer i Norddjurs: - Jeg er bare meganervøs

Yvonne Brix (1)

Yvonne kører ud for at hjælpe – meldes for at parkere ulovligt

COVID-19 LIVE:
20210506-205934-L-1920x1280we

liveblog Kørekortsmodel for coronapas mangler i aftale, lyder det fra Dansk Erhverv

20200317-130926-L-1920x1282we

Nyt SSI-notat: Hjemmearbejde skal fortsætte til efter sommer

Dagens mest læste