Tilfreds landmand: Det ser rigtig godt ud

Mens den meget varme og tørre sommer var hård ved mange landmænd sidste år, går det meget bedre med høsten i år.

01:46

VIDEO: Det tegner til at blive en god høst for landmændene i år. I hvert fald for Steen Nørgård, som du kan møde i videoen her.

Rundt om i det østjyske summer markerne lige nu af aktivitet. Høsten er i gang, og hvor den varme og tørre sommer sidste år var en katastrofe for mange landmænd, ser det i år langt bedre ud. Blandt andet hos Steen Nørgård på hans gård ved Skjørring nord for Galten.

Her er han denne mandag i gang med at høste vinterraps.

Læs også Knap så tørt i år: Antallet af markbrande er faldet markant

- Det er helt tørt. Man kan mærke, at det skræller og åbner sig nemt. Det er 100 procent, som det skal være, siger Steen Nørgård.

For Steen Nørgård lå sidste års høst 25-30 procent under det normale´.

'Det ser godt ud'

Han har 450 hektar jord, og han er godt tilfreds med det, han ser.

- Jeg synes, det ser rigtig godt ud. Vi har fået nogenlunde det vand, vi skal have, siger Steen Nørgård.

Sidste års varmere og tørre sommer var en mindre katastrofe for mange landmænd.

Læs også Landbruget er tørkeramt: Politikere taler om økonomisk støtte

Og selvom der er store lokale forskelle på, hvordan vejret har været denne sommer, så tegner dette års høst til at blive langt bedre end sidste år, og det vækker glæde her hos Danish Agros afdeling i Galten, der årligt modtager 75-80.000 tons korn fra landmændene i Midtjylland.

Her ses Danish Agro ved Galten.

- Vi er godt i gang med vinterbyggen, som vi næsten er ved at være færdige med. Raspen er så småt ved at starte op, og så venter vi på vårbyg og hvede, som er nogle af de helt store afgrøder, siger Christian Laursen, der er markedsdirektør i Jylland hos Danish Argo.

For Steen Nørgård lå sidste års høst 25-30 procent under det normale. Men selvom høsten i år tegner til at blive god, tør han ikke juble alt for tidligt.

- Vi har hveden og vårbyggen tilbage, og det er svært at spå om endnu, siger han.

I videoen øverst på siden kan du komme en tur med ud i marken og høre mere om høsten.