Syg fanget i nordisk pengestrid

Vil gerne flyttes til Hammel Neurocenter

For fem uger siden styrtede en 42-årig dansk mand på sin cykel i Sverige og fik en alvorlig blødning i hjernen, så lægerne måtte skære et stykke af hans kranium. Lige siden har hans søster, ifølge Politiken lørdag, kæmpet for at få ham overflyttet til Danmark, hvor han har sin familie og sin datter, og de svenske og danske læger er enige om, at det vil være det bedste for ham.

Alligevel er han stadig indlagt på sygehuset i Kalmar, hvor han heller ikke selv ønsker at være. Årsag: De danske og svenske myndigheder har ikke kunnet blive enige om, hvem der skal betale for sygetransport og hospitalsophold og genoptræning i Danmark.  

 - Jeg havde aldrig troet, jeg som skatteborger i Danmark skulle blive udsat for det her, siger søsteren, Lone Jakobsgaard, til Politiken.

Hun bor i Skanderborg, og lægerne på Aarhus Universitetshospital og Hammel Neurocenter har sagt ja til at behandle hendes bror, hvis han kommer til Danmark. Men da broderen har boet i Sverige i to et halvt år for at uddanne sig til glaspuster og har adresse i Orrefors, mener de danske myndigheder med henvisning til EU-reglerne, at svenskerne skal betale, og det har Sverige afvist.

Uacceptabel situation
Den situation er "fuldstændigt uacceptabel", siger tidligere minister Ole Stavad (S) til Politiken. Han er dansk medlem af arbejdsgruppen Grænsehindringsforum under de nordiske regeringers samarbejdsorgan, Nordisk Ministerråd.  Men den ulykkelige situation er ikke ualmindelig. En ny opgørelse fra ministerrådet viser, at der er omkring 50 hindringer for borgernes frie bevægelighed mellem de nordiske lande, skriver Politiken.

- Vi praler normalt af, at vi har lavet regler, så man kan bevæge sig frit mellem de nordiske lande, hvad enten man arbejder eller studerer. Men det her viser, at nogle falder ned som en lus mellem to negle, siger Ole Stavad til Politiken. 

Der eksisterer allerede en nordisk bistandskonvention, der forpligter landene til at "medvirke til en flytning" af personer, der har "behov for behandling og pleje af længere varighed". Landene kan, fastslår konventionen, "træffe beslutning om fordeling af udgifterne".  Men den forhandling har Aarhus Universitetshospital og sygehuset i Kalmar ikke ønsket at tage. Dermed er sagen kørt fast, og den situation "kender vi fra flere andre tilfælde", siger Johan Lindblad, der er seniorrådgiver på Nordisk Ministerråds kontor i København. 

Bertel Haarder (V), der er formand for den danske delegation i Nordisk Råd, vil rejse sagen i både Folketinget og på Nordisk Råds session til efteråret.

- Når det gælder de nordiske lande, bør vi have så meget tillid til hinanden, at vi lader folk komme hjem på deres eget hospital, og så slås vi om regningen bagefter, siger Bertel Haarder til politiken.