Spøgelsesbilist på motorvejen

Ville hjælpe havareret bilist

En mand blev torsdag aften sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Ifølge Radio VLR kørte han sydpå i det nordgående spor på motorvejen ved Skanderborg. Omkring afkørslen ved Ry ville han hjælpe en havareret bilist, der manglede strøm.

Politiet fik flere meldinger om spøgelsesbilisten, og en patrulje blev sendt til stedet.

Manden er nu sigtet som spøgelsesbilist, hvilket mindst udløser en bøde fra ordensmagten.