Småt er godt

Festival uden vokseværk

02:19

1 af 2

På en mark i nærheden af Himmelbjerget har lokale hvert år siden 1971 afholdt en festival med ren amatørmusik - navnet er Mosstock Festival.

Her handler det ikke om profit, overskud og verdensstjerner.

- Vi har ikke intentioner om at skulle vokse vildt meget. Vi vil gerne have det hyggelige, det intime og familie-fællesskabet, siger Sarah Nicole Nielsen, der er frivillig på Mosstock Festival.

Hun har deltaget i festivalen, lige siden hendes forældre tog hende med første gang, da hun var seks år gammel. Nu har hun været frivillig på Mosstock Festival i 14 år.

- Vi er her for amatørbands og upcoming musik. Vi giver dem et sted, hvor de kan spille på en scene med professionelt lydudstyr og foran et publikum, siger Sarah Nicole Nielsen.

Den lille og flippede festival håber, at der i år kommer 2.500 gæster forbi marken tæt på Ry.

Mosstock Festival slutter på søndag.

Du kan se mere om festivalen i indslaget over artiklen.