Skanderborgs damer tabte igen: 18 min. med kun ét mål koster

Tredje gang blev ikke lykkens gang for ”krigerne” fra Skanderborg, da kvinderne i dag fik besøg af Randers HK

Lørdag bød Skanderborg Håndbolds kvindelige amatør Randers HK op til duel på hjemmebane i Cigaræsken. Efter et flot start blev der sløset for meget, og i slutfasen rykkede gæsterne så fra. Opgøret endte 24-29.

- Jeg står med en rigtig stor ærgrelse, efter vi kom fra kampen på den måde. Vi fører 13-9 efter 20 min, men har efterfølgende meget svært ved at lave mål. I 18 min. scorer vi kun én gang, og det kommer til at koste mod et tophold som Randers, forklarede Skanderborgs cheftræner Mikkel Voigt Frederiksen kort efter kampen.

Han var skuffet over afslutningen på opgøret, og træneren synes, at Skanderborg var længere fra point i dag end de to foregående kampe.

- Jeg vil gerne, at vi leverer bedre foran vores eget publikum. Vi var ikke tæt på point i dag, lød det ærligt fra træneren.

I den modsatte lejr hos Randers HK-træner Ryan Zinglersen var der anderledes glæde at spore.

- Vi er glade for sejren, og at vi nu står med fem point efter tre kampe. I dag rykker vi tættere sammen. Jeg er ikke overrasket over, at Skanderborg kæmper så flot, men jeg ved også, at over tid vil holdet falde ned, og der slog vi til, forklarede Ryan Zinglersen.

Han tilskriver også sejren et stærkt forsvar og en målvogter, der især i 2. halvleg spillede sig gevaldigt op. Resultatet betyder, at Skanderborg er nummer 10 i rækken. Randers HK er oppe på en foreløbig førsteplads.  

Vi følger i denne sæson Skanderborgs damer tæt. Se første afsnit om oprykkerne her. 

Skanderborg-Randers HK 24-29 (13-14)

 

Vaccine

Vaccineeksperiment forløb gnidningsfrit

inger_kjaer_hoejbjerg_0

Vildskov vækker følelser: - Debatten har en hård og uforsonlig tone

Slik-drenge

play Da nattelivet lukkede ned, blev de slik-pushere

20201026164010681_1000.jpg

Overlæge forbereder sig på flere smittede: - Formentlig mindre mandefald denne gang

Skærmbillede 2021-02-26 kl. 13.08.45

Kommune indfører særlige corona-tiltag ved populær bro

politibil

Politiet offentliggør billeder af mistænkt efter røveri