Skanderborg tabte lokalopgør

Århus Håndbold trak det længste strå

02:31

1 af 2

Skanderborg Håndbold har indtil videre været en af de helt store positive overraskelser i denne sæson i Håndboldligaen.

På forhånd var de østjyske oprykkere ikke levnet de store chancer for at overleve i ligaen. Men med otte sejre i de første 20 kampe har de gjort eksperternes skepsis til skamme.

Søndag eftermiddag lykkedes det dog ikke for skanderborgenserne at få point i hjemmekampen mod lokalrivalerne fra Århus Håndbold. Kampen i Morten Børup Hallen endte med et klart nederlag på 17-25.

Trods nederlaget håber Skanderborg stadig at komme i slutspillet.

- Der skal noget andet til end i dag. Men vi har vist, at vi har niveauet. Så det gælder om at finde det frem i de sidste fem kampe. Så må vi se, hvor langt det rækker, sagde Skanderborg Håndbolds Kasper Povlsgaard til TV 2 | ØSTJYLLAND umiddelbart efter søndagens nederlag.

Se en reportage fra lokalopgøret mellem Skanderborg Håndbold og Århus Håndbold øverst på denne side.