Skanderborg efter oprykning: - Ingen troede, at vi skulle stå her
Skanderborg Håndbold skal i næste sæson spille i landets bedste række efter en sæson i 1. division
Efter et år i 1. division står den fra næste sæson igen på håndbold fra den bedste danske række for kvinderne fra Skanderborg Håndbold.
Det står klart, efter de i sidste uge sikrede sig oprykning med en udebanesejr mod Vendsyssel Håndbold i Hjørring.
Læs også
- Stemningen er rigtig god, det er først nu i lørdags, at vi kunne slappe af, og stemningen har bare været god, siger Trine Knudsen fra Skanderborg Håndbold til TV2 ØSTJYLLAND.
Overraskede alle
I Skanderborg Håndbold er alle amatørspillere. Der er ikke nogen af dem, der får løn eller er på kontrakt, og da klubben rykkede op i landets bedste række tilbage i 2016 var det dengang også lidt af en sensation.
Men efter en enkelt sæson i ligaen, måtte Skanderborg Håndbold igen en tur ned i den næstbedste række, og i den forbindelse valgte flere af klubbens profiler at tage imod tilbud fra andre ligaklubber.
- Vi håber på i år, at der er mange, der har lyst til at blive, fordi vi har bygget noget godt op i år. Vi har jo overrasket over al forventning. Der var ikke nogen, der havde troet på, at vi skulle stå her i dag, så jeg tror, at det er vigtigt, at vi bygger videre på det, vi har. Vi er et rigtig godt kollektiv, så jeg tror, det er der vi skal bygge videre, siger Trine Knudsen.
Ligaen udvides
Med en andenplads i 1. division kunne Skanderborgs kvinder i denne sæson sikrer sig oprykning til HTH GO Ligaen, som den bedste række for kvinderne hedder.
Læs også
En liga der fra næste sæson bliver udvidet fra 12 til 14 hold. Og netop det, tror Trine Knudsen, kan blive en fordel for Skanderborg.
- Jeg tror, det er en fordel for os, at ligaen bliver udvidet med to hold, fordi nu kommer der til at være en del midterhold, så jeg tror, at det bliver godt for os næste år, og jeg tror, at der bliver en spændende turnering nede i bunden af ligaen.
SE VIDEOSERIE
Du kan se serien om 'Krigerne' fra Skanderborg Håndbold her.