Skanderborg bliver i ligaen
Skanderborg Håndbold vandt op- og nedrykningsspillet
Med et forspring på seks mål bare 11 minutter før kampfløjt, lignede Randers HH en klar vinderfavorit i aftenens opgør mod Skanderborg Håndbold.
Det var den altafgørende kamp om op- og nedrykning til henholdvis Herre Boxer Ligaen og 1. Division.
Som det bedst placerede af holdene, viste Skanderborg Håndbold til sidst den fornødne power og reducerede mål for mål stillingen fra 27-21 i Randers' favør til 28-29 kort før kampens afslutning.
I de allersidste minutter lykkedes det for Skanderborg-spillerne at få udlignet til, hvad der blev kampens endelige resultat, 29-29.
De to østjyske hold fortsætter derfor i de samme ligaer i næste sæson. Skanderborg Håndbold får endnu en sæson i den bedste danske herreliga og Randers HH i 1. division.
Op- og nedrykningssspillet bliver afgjort over to kampe, hvor holdet med den bedste målscorer vinder.
Aftenens kamp mellem Randers og Skanderborg var den anden og afsluttende af disse kampe.
Du kan se, hvordan spillerne fra de to hold reagerede efter kampen, i tv-indslaget øverst i artiklen.