Politiet afblæser pumapanik: Kattedyret er forsvundet

I sidste uge blev det anmeldt til politiet, at der var en puma løs omkring Gammel Rye. Siden er den ikke blevet set.

I sidste uge blev en puma angiveligt set i skovene omkring Gammel Rye, men siden er det store kattedyr tilsyneladende forsvundet.

Både Midt- og Vestjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi bekræfter til TV2 ØSTJYLLAND, at de ikke har fået henvendelser siden mandag i sidste uge.

Alligevel tog poltiet henvendelserne alvorligt, da to borgere i Østjylland ringede og fortalte, at de havde set et stort kattedyr i områderne omkring Funder og Gammel Rye.

Det fortæller Bent Rieber Nielsen, der er politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi var ude at lede efter den på den dag, hvor vi fik henvendelsen, siger han.

Var det en puma?

I forbindelse med de to henvendelser omkring pumaen blev et får også fundet skambidt. Det er dog umiddelbart svært at vide, om de tre episoder havde en sammenhæng.

Og i virkeligheden kan det også være tvivlsomt, om der overhovedet har været en puma indblandet i de tre episoder.

quote Vi kan have vores tvivl, om der har været en puma løs.

Bent Rieber Nielsen, politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi

Det siger Bent Rieber Nielsen.

- Vi kan have vores tvivl, om der har været en puma løs. Men vi kan ikke vide det, siger han og fortsætter.

VIDEO: Både tilbage i 1970'erne og 1990'erne er en puma blevet set i den danske natur. Videoen er fra 1992.

- Vi har været ude at kigge efter den, men da vi kunne konstatere, at den ikke var der, har vi ikke gjort yderligere.

Kan ikke udelukkes

Selvom politiet ikke løb ind i den store kat, da de var i skoven, så er det dog ikke helt usandsynligt, at der har været en puma på spil.

- Det kan godt lade sig gøre. Det er også set før, at folk har holdt pumaer ulovligt både i Danmark og resten af Europa. Men jeg ville ikke være bange for at gå tur med hunden, for chancen for at støde på den er usandsynligt lille, har zoolog Morten Vissing fra AQUA Akvarium og Dyrepark i Silkeborg tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND.

Alligevel har politiet ikke tænkt sig at gøre mere ved pumajagten i denne omgang.

- Der er ikke andre, der har henvendt sig siden. Derfor må vi afvente, om der er nogle flere, der ser den, siger Bent Rieber Nielsen.

VIDEO: Sådan så det ud i sidste uge, da en puma angiveligt var løs i skovene omkring Gammel Rye.
Viby Gymnasium

Sogn i Aarhus lukker ned efter høje smittetal

Øl

Hjemme-ølbrygning er blevet en populær hobby under Corona: - Det er fuldstændig eksploderet

Samsøfærgen

Ups! Færge påsejler spritny hurtigfærge

IMG_1327

Skoleleder efter lokal nedlukning: - Det er synd for børnene

Skærmbillede 2021-04-16 kl. 20.20.54

Dyre dråber til dyrene: - Det giver os en kæmpe merudgift

Street food randers

Østjyske street food-markeder åbner ikke

Dagens mest læste