Plejehjem hårdt ramt: To døde, 30 smittede og pressede ansatte

Når coronaen rykker ind på et plejehjem rammer det alle. I Fællesskabets Hus i Ry er hverdagen både trist og presset.

To ældre er døde, 15 beboere og 15 ansatte er smittet eller har været smittet med corona. Beboerne er isoleret i deres lejligheder uden de daglige aktiviteter som musik og banko. 

Medarbejderne skal iføre sig værnemidler, hver gang de skal aflevere et glas saftevand eller tale med de ældre. 

Vagtplanen er et dagligt puslespil, når en stor del af de ansatte er hjemsendt, mens de venter svar på deres coronatest. Det er en hård tid for alle, siger plejedistriktchef Birthe Andersen. 

- Både for beboere og personale er det en stor belastning. Det arbejder vi med i hverdagen, men det er vanskeligt, det vil jeg gerne indrømme. Det slider meget på alle, siger Birthe Andersen. 

Hun roser sine medarbejdere for at trække et ekstraordinært stort læs i at få hverdagen til at hænge sammen uden at skulle hente flere afløsere og vikarer udefra end højest nødvendigt. 

- Vi oplever et fantastisk engagement fra medarbejderne for at komme igennem det her, siger Birthe Andersen. 

Fællesskabets Hus i Ry har fire afdelinger. De smittede bor og arbejder primært i den afdeling, der hedder Bjerget. Her er hverdagen aflyst og erstattet af ensomhed i de ældres lejligheder. 

- Det er forskelligt, hvordan de reagerer. Det skaber noget nervøsitet og noget angst. Det ændrer totalt deres hverdag. Vi er vant til, at der sker mange ting med musik, banko og andre aktiviteter. Alt er lukket ned, det er kun det nødvendige, vi udfører. Det er et meget trist liv og indelukket. 

- Så vi glæder os rigtig meget til, at vi kan genoptage det gode hverdagsliv, siger Birthe Andersen. 

Tirsdag morgen meldte fire smittede medarbejdere sig raske, og de kan snart indgå i plejen igen. Otte personer i Fællesskabets Hus afventer svar på deres test. 

Kommunen har hyret et eksternt rengøringsfirma, der skal være med til at aflaste medarbejderne på plejecentret. 


Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

torden

Kraftige byger med risiko for skybrud rammer dele af Danmark lørdag

skak

International turnering i Aarhus: - Det betyder meget at komme i gang igen

Bøfsandwich

I foråret vandt Jesper prisen for Danmarks bedste bøfsandwich: Nu er det stukket helt af

Småfest

play Første dag med Småfest: Rammerne er mindre, men festivalstemningen er i top

Trafikulykke Grenåvej

Tre tilskadekomne efter lang og voldsom trafikulykke: Bil endte på taget af to andre

Dagens mest læste