Rekruttering: Østjysk kommune har det sværest i landet
Østjysk kommune topper listen over udfordrede kommuner, når det kommer til at rekruttere sosu-personale.
Det er ved at være en gammel plade, at det er svært at rekruttere på social- og sundhedsområdet.
Nu viser en ny opgørelse fra FOA, hvor det er allersværest, og på landsplan er to østjyske kommuner blandt dem, der har sværest ved det.
Nemlig Skanderborg, der tager førstepladsen, og i Favrskov Kommune, der er nummer fem. Fra bunden.
Det får FOA-formand Mona Striib til at kalde på akut handling.
- Der er i den grad brug for, at kommunerne tænker nyt og trækker på erfaringerne fra hinanden. Og der sker virkelig gode ting i de forskellige kommuner, som tiltrækker flere til uddannelserne og som forbedrer arbejdsvilkårene for de eksisterende medarbejdere, siger Mona Striib, siger formand for FOA Mona Striib.
Opgørelsen er lavet ud fra seks indikatorer på, hvor udfordrede kommuner er på at skaffe uddannet personale.
De seks faktorer er:
Andelen af opslåede stillinger i 2022 i forhold til nuværende ansatte
Ledighedsprocenten
Andelen af ufaglærte
Behovet for medarbejdere i 2030,
Det gennemsnitlige timetal for social- og sundhedsmedarbejdere
Stigningen i overarbejdstimer
Kilde: FOA
De kommende år bliver der flere ældre, og det øger kommunernes udfordringer.
Syddjurs Kommune får ifølge sværest ved at rekruttere i 2030. FOA har tidligere estimeret, der vil mangle 16.000 sosuer i 2030, hvis ikke der uddannes flere end i dag.