Opvisningskamp rejste penge til døvelandshold og Lykkeligaen

Stilling IF og døvelandsholdet spillede en håndboldkamp i den gode sags tjeneste

Lørdag blev der spillet håndbold i Stilling. Men det var ikke en kamp som alle andre i håndboldhallen.

De to hold var Stilling IF og døvelandsholdet. De skulle spille en opvisningskamp, som skulle være med til at samle penge ind til døvelandsholdet og Lykkeligaen, der er et fællesskab for børn med udviklingshandicap og deres familier. 

- Jeg synes, det er et super godt initiativ at lave en opvisningskamp, der går til et godt formål med at samle penge ind, for det er ikke alle ligaer og hold, der er anerkendt på samme niveau, som hvis du tager dansk håndboldforbund og dem der, siger Mads, der er anfører for det danske døvelandshold.

Efter kampen blev det offentliggjort, hvor meget der i alt var blevet samlet ind til formålet. Ud over kampen var der også samlet 40 spilletrøjer ind, som blev solgt på en auktion.

Træner for Stilling IF Jon Damsgaard, der stod bag tiltaget, kunne afsløre, at der var blevet samlet 50.383 kroner ind. 

Der var blevet samlet mange penge ind til både døvelandsholdet og Lykkeligaen.
Der var blevet samlet mange penge ind til både døvelandsholdet og Lykkeligaen.

Dermed fik Lykkeligaen og døvelandsholdet hver 25.191,5 kroner.

- Det er helt sindssygt. Det er vildt og overvældende. Vi ville være taknemmelige bare for små beløb, så at vi hver har fået 25.000 kroner, ja tak er et fattigt ord, siger træner for døvelandshold Louise Karup.

- Hvem havde regnet med, at det var 25.000 kroner, vi kom og hentede. Jeg var blevet fantastisk glad og stolt over 5.000, så 25.000 det er fuldstændig vanvittigt, siger leder for Lykkeliga Rikke Nielsen.

Videoen øverst i artiklen er lavet af Palle Hansen.

 

060321 Senfølger Marathonløber 1930 VTR.00_02_09_00.Still001

play Smittet for et år siden: Joan er stadig hæmmet af senfølger

et år m corona

Et år med corona: Sådan har smitten udviklet sig i Østjylland

baby

play Nybagte forældre snubler i mødet med virkeligheden

Corona genåbning metro festival mundbind

Et år efter coronavirus ramte - her er 19 eksperters bud på fremtiden

20_percent

play VIDEO: Kæmpekran løfter 130 ton tag på plads

Faste vaccinationssteder på vej

play Region Midtjylland er begyndt på hjemmevaccination