Oprykkere stadig uden sejr: Stor lussing på hjemmebane

Oprykkerne fra Skanderborg tabte stort på hjemmebanen

00:59

Skanderborgs kvindelige håndboldhold rykkede før denne sæson op i landets bedste række. Holdet har endnu ikke formået at vinde i denne sæson, men det skulle der laves om på, da de på hjemmebane tog imod Team Tvis Holstebro.

Kampen mod Holstebro var på forhånden udset som en af de opgør, hvor de østjyske oprykkere havde en god chance for at hente nogle point. 

Læs også Skanderborgs damer tabte igen: 18 min. med kun ét mål koster

Men det gik slet ikke Skanderborgs vej i kampen, og de måtte derfor på hjemmebane indkasserer sæsonens hidtil største nederlag med cifrene 25-37.

- I dag går alt galt, vi ender med at have en kamp, hvor vi hele tiden er to skridt bagud, rent defensivt, der halter vi efter hele kampen, vi står alt for alene på store områder. Vi hjælper ikke hinanden, og vi kommer til at tabe rigtig mange kanter og dueller på dem, og det gør at de har let spil og score 21 mål i første halvleg, og så er det svært at vinde kampe, siger træner for Skanderborg Mikkel Voight Frederiksen.  

TV 2 | ØSTJYLLAND følger holdet fra Skanderborg, du kan se meget mere til dem her