Øl med gutterne, farvel til corona-frisuren og sved på panden i fitnesscentret - Det glæder østjyderne sig til

Genåbningsplanen byder på en lang række af aktiviteter, som østjyderne kan se frem til at vende tilbage til frem mod sommeren. Selvom det kræver coronapas og en portion tålmodighed, slår det ikke skår i glæden.

Efter måneders nedlukning er der nok at glæde sig til i genåbningsplanen, hvis man skal tro de østjyder, TV2 ØSTJYLLAND tirsdag mødte på gaden i Skanderborg.

- Jeg ser allermest frem til at komme ud og spise og få en god øl med gutterne i baren. Jeg ved godt, at der er lange udsigter, men det er klart det, jeg har glædet mig mest til, siger Oskar Skov Thomsen fra Stilling til TV2 ØSTJYLLAND.

For Simone Christensen er der ingen tvivl om, hvad hun glæder sig til.

- Det må helt klart være de liberale erhverv som frisører og skønhedsklinikker og fitness, siger Simone Christensen fra Stilling til TV2 ØSTJYLLAND.

Også kulturlivet har været savnet i Skanderborg.

- Jeg glæder mig til at gå i biografen og på museer, siger Dorte Raft fra Skanderborg til TV2 ØSTJYLLAND.

Hør, hvad borgerne på gaden i Skanderborg glæder sig til her.

Fair at det går langsomt

Selvom flere punkter i genåbningsplanen har lange udsigter, slår det heller ikke skår i glæden hos de østjyder TV2 ØSTJYLLAND tirsdag mødte.

- Selvom jeg har en masse behov for at komme ud at være sammen med mine venner, er der stadig en masse mennesker, som vi er nødt til at passe ekstra godt på, og det synes jeg er helt fair, siger Cecilie Ankerstjerne fra Skanderborg til TV2 ØSTJYLLAND.

- Hvis det går for stærkt, lukker det hele bare ned igen, og det vil man jo slet ikke have. Så hellere at det går langsomt, siger Simone Christensen.

Accepterer coronapas

En væsentlig del af genåbningsplanen beror på det såkaldte coronapas, der skal vise om man tidligere har været smittet med covid-19, er blevet vaccineret eller er testet negativ inden for 72 timer. 

Coronapasset vil blive adgangsgivende til en lang række aktiviteter i den kommende tid såsom at kunne komme til frisør, på museum eller til indendørs idræt.

I Ry var alle de østjyder, TV2 ØSTJYLLAND mødte, positivt stemt over for coronapasset.

Heller ikke den hindring kunne vælte østjyderne, da TV2 ØSTJYLLAND tirsdag foran Kvickly i Ry spurgte forbipasserende, hvad de synes om coronapasset.

- Det er selvfølgelig godt. For hvis vi kan undgå at nogle bliver smittet, så er det jo positivt, siger Bente Jensen fra Ry til TV2 ØSTJYLLAND.

På coronapasset fremgår flere personlige oplysninger som cpr-nummer og sundhedsdata. Men for Simon Fischel fra Alling er det et vilkår, han er parat til at acceptere.

- Jeg synes, at vi står i en særlig situation, hvor det er nødvendigt, at vi kan tjekke de her ting. Principielt er det ikke anderledes end at de skal tjekke, at jeg er gammel nok til at købe spiritus i kiosken. Så det må vi tage med, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

custom1

play Kommune til kamp mod cigaretskod: Unge laver askebægre med pointsystem

Soundboks højttaler høj musik larm støj

Ingen sigtelser efter første aften med skærpede regler for soundbokse

Jørgen Terp Vandrefalke

play Vandrefalke yngler på østjysk grund: Nu frygter Jørgen, at de bliver stjålet

krukken_randers.jpg

play Skaberen af Randers’ ikoniske kobberkrukke er død

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Hest Molslaboratoriet MolsLab

Nu taler politiet: Derfor rejses der sag mod Molslaboratoriet

Dagens mest læste