Mette om actionspil i undervisningen: Jeg hadede computere

For tre år siden afløste actionspil undervisningen på Skovbyskolen i Galten

Computerspil som CounterStrike, League of Legends og World of Warcraft hører normalt ikke til i folkeskolernes undervisning.

Men det gør det for eleverne på Skovbyskolen i Galten. Her er det tre år siden, at eleverne for første gang brugte noget af undervisningstiden på computerspil. Sammen skal eleverne vinde over computeren.

Hadede computere

Det var ikke alle elever, der var lige begejstrede for at bytte undervisning ud med actionspil.

Mathias Kristoffersen fra 9.B på Skovbyskolen er godt tilfreds med, at der er blevet indført computerspil i undervisningen.
Mathias Kristoffersen fra 9.B på Skovbyskolen er godt tilfreds med, at der er blevet indført computerspil i undervisningen.

- Jeg hadede computere. Jeg hadede at spille, så jeg var ikke vild med det, siger Mette Holm Eriksen, der går i 9.B. på Skovbyskolen.

quote Det er ikke så kedeligt at spille computer, som det er at sidde og læse i en bog.

Mathias Kristoffersen, 9.B

I den anden ende af begejstringsskalaen var en af Mette Holm Eriksens klassekammerater.

- Det er ikke så kedeligt at spille computer, som det er at sidde og læse i en bog eller lave matematikopgaver. Det her er noget sjovere, siger Mathias Kristoffersen, der også går i 9.B. på Skovbyskolen.

- Jeg synes, at det er sjovt at spille nu, så på den måde har jeg ændret mig, siger Mette Holm Eriksen.

Nye relationer

Ifølge eleverne har de mange spilletimer ført til, at de samarbejder på en anden måde. Og de har fået nye relationer.

- Der var to af mine klassekammerater, som jeg spillede sammen med, men som jeg ikke snakkede med før. Dem snakkede jeg ret meget med bagefter, siger Mette Holm Eriksen.

Tore Neergaard Kjellow er pædagog, gamer og stifter af Skolen i Spil. Se hele interviewet med ham her:

Tore Neergaard Kjellow er pædagog, gamer og stifter af Skolen i Spil. Han har ført sin ide ud på flere folkeskoler. Han mener, at når man tager actionspil ind i klasserummet, så blive elevernes motivation for det faglige arbejde øget. Derudover mener han, at det øger elevernes trivsel.

- Det kommer fra min egen oplevelse af ikke at være engageret i skolen og samtidig have lært meget af at spille computerspil, siger Tore Neergaard Kjellow.

Øverst kan du se hele videoen om eleverne på Skovbyskolen, der spiller actionspil i undervisningstiden.

Thorkild Hanghøj fra Aalborg Universitet har været forskningsleder på projektet Skolen i Spil, og han har været med til at brede det ud til flere skoler. - Især de elever der har det svært socialt og fagligt i skolen, kan vi måle en tydelig effekt, der har gavnet eleverne i forhold til motivation og trivsel, siger Thorkild Handhøj.Han anbefaler kortere forløb i undervisningen i løbet af et skoleår.

 

DSC_0062

Fakkeloptog mod coronarestriktioner slutter fredeligt

politibil

Politiet har fundet gerningsmand ved røveri i Kvickly

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

IMG_9036

play Kæmpe sten i Gudenåen skaber debat: - Det er jo fuldstændig galimatias

Højskolerute

play Få inspiration til din gåtur i solen

Vaccine dosis.

Bopæl har betydning for vaccinetid: Region vil nu genoverveje kriterier