Mangel på SOSU-personale: - Det skal handle om andet end bleskift

Antallet af ældre stiger og stiger, mens manglen på social- og sundhedspersonale nærmer sig et kritisk niveau. En ny SOSU-skole i Skanderborg skal hjælpe med at komme problemet til livs.

- Her har vi så vores nye lokaler, lyder det fra 18-årige Mette Scheuer Nielsen, da hun viser os rundt på den nye SOSU-skole i Skanderborg, som SOSU Østjylland tirsdag slog dørene op til. 

Hun er ny elev på uddannelsen, og for hende er det en stor dag i dag. 

- Jeg glæder mig rigtig meget. Det er først nu, jeg har fundet ud af, hvad det er, som jeg gerne vil, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

Vil komme til at mangle 70 procent sundhedspersonale  

Problemet er bare, at der ikke er ret mange, der deler Mette Scheuer Nielsens begejstring. Tal fra sidste år viser, at der i 2018 vil komme til at mangle 70 procent af sundhedspersonalet, hvis det nuværende niveau skal bevares.

Derfor kræver det, at flere unge søger ind på SOSU-uddannelsen. 

Lone Spottag Smedegaard mener, at det kan hjælpe på manglen, at uddannelsen nu også er kommet til Skanderborg. 
Lone Spottag Smedegaard mener, at det kan hjælpe på manglen, at uddannelsen nu også er kommet til Skanderborg. 

- Der kommer flere og flere ældre samtidig med, at der er en store skare af ældre medarbejdere, der går på efterløn eller pension, så der skal nye ind i faget, lyder det fra Lone Spottag Smedegaard, der er sektorformand for Social og Sundhedssektoren hos FOA Skanderborg. 

Andet end bleskift  

Problemet er bare, at det ikke er lige til at få de unge til at søge ind. Besparelse på besparelse og et dårligt image er nemlig med til at gøre problematikken endnu større, og i følge FOA har det derfor aldrig været vanskeligere at få medarbejdere til faget. 

Mette Scheuer Nielsen glæder sig dog fortsat til at komme i gang med uddannelsen. I følge hende drejer det sig blot om, hvordan man fremstiller faget. 

- Jeg tror, det er vigtigt, at man sætter fokus på, at det ikke hele tiden er bleskift og alle de trælse ting, som man skal lave på SOSU-uddannelsen og ældrecentrene, eller hvad det nu er, man kommer ud til, siger hun. 

En del af løsningen  

Skolen kan fremover spytte godt 100 SOSO'er ud om året, og borgmesteren i byen tror da også på, at skolen er en del af løsningen på at sikre mere personale.

Han erkender dog, at der måske også skal mere til. 

- De unge mennesker kan komme på besøg og se uddannelsen, og de kan også komme i praktik her, og på den måde få lidt ind under huden og mærke, hvad uddannelsen egentlig går ud på. Efterfølgende er det så selvfølgelig rigtigt, at vi skal have lavet nogle rekrutteringsaftaler og andet, så det må vi jo tage en snak om, siger Frands Fischer (A), der er  borgmester i Skanderborg kommune til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Hør hvad Skanderborgs borgmester Frands Fischer (A) tænker om det nye tiltag med SOSU-skolen i Skanderborg. 
Liv Thomassen kunne endelig blive konfirmeret, efter covid-19 havde gjort det umuligt i maj måned.

Mange konfirmationer udskydes: Sådan ser det ud i din kommune

Skærmbillede 2021-01-22 kl. 17.34.30

Populær prøvelejlighed: Ida og Per skifter Holbæk ud med Endelave

Mobilepay

Telefon-svindlere narrede ældre kvinder

20201123-124830-L-1920x1338we

Britisk variant spreder sig i Danmark

20181016-152953-3-1920x1261we

Ny omfartsvej udvides med et ekstra spor

20210118-185420-L-1920x1232we

9 ud af 10 vil takke ja til coronavaccine