Levn fra krigen: 14-årige Emil er med på udgravningen
Det har lokket flere borgere til, at der i denne uge er fri adgang til at deltage i en udgravning i Skanderborg.
Metaldetektorer, skovle og små spartler bliver i øjeblikket brugt til at finde levn fra 2. Verdenskrig i Skanderborg Dyrehave.
Men modsat de fleste andre udgravninger er det altså ikke kun professionelle, der leder. Skanderborg Museum har nemlig inviteret helt almindelige borgere med.
Læs også
En af dem, der har fundet sin inde arkæolog frem, er 14-årige Emil Højbusk fra Silkeborg.
- Man finder ting og lærer om, hvad der skete her, fortæller han.
Håbet er at finde materielle levn fra de tyske Luftwaffe-soldater og fra de tyske flygtninge, som overtog soldaternes barakker efter besættelsen.
Og der gik da heller ikke lang tid, før Emil Højbusks metaldetektor skrattende gav lyd fra sig.
Soldaternes liv
Det er blandt andet en gammel administrationsbarak, der er brugt, mens de tyske tropper var der, der har givet anledning til at grave i området.
Læs også
Ifølge Julie De Vos, der er projektleder ved Museum Skanderborg, kan de ting, de finder på udgravningen, være med til at fortælle mere om de tyske soldaters liv i skoven under krigen.
Der er indtil videre fundet forskellige byggematerialer.
Fandt større stykke metal
For 14-årige Emil Højbusk er udgravninger blevet lidt af en familiehobby. Med sig har han både sin mor og mormor, der også er blevet bidt af at finde fortidslevn i den østjyske muld.
Efter lidt hjælp fra en spade afslørede skovbunden et større stykke rustent stykke metal, som Emil Højbusks metaldetektor havde reageret på.
Det vides endnu ikke, hvad det er, men stykket bliver sendt til undersøgelse samme med andre eventuelle fund.
Sidste udgravningsdag er fredag, hvor alle har mulighed for at deltage ved tilmelding.
Man behøver ikke være rutineret med en metaldetektor for at gøre spændende fund. Amatørarkæolog Morten Kris Nielsen havde kun ejet sin metaldetektor i tre måneder, før han fik den helt store jackpot.