Min største drøm, det er at få en kæreste.
Jeg hedder Lars og er 36 år. Jeg er single.
Jeg bor i Hertha. Det har jeg gjort i 15 år.
Min livret er bare mad.
Som min mor plejer at sige: Ens livret det er mad!
Vi elsker at spise det.
I landsbyen Hertha bor 150 mennesker. 27 af dem er udviklingshæmmede.
Det er ikke så nemt at finde en kæreste herude, for der er ikke særlig mange, jeg gider have.
Jeg er jo udviklingshæmmet, men jeg kan også godt følge med.
Kærligheden går lidt frem og tilbage hos mig i hvert fald.
Det mest vigtige her i Hertha, det er at arbejde og komme ud og bestille noget.
Jeg er fast i bageriet fire gange om ugen. Her vejer jeg af og til brød.
I mine fingre har jeg masser af fingermuller. Det har jeg også i de andre dele af kroppen.
Vi har et økologisk gartneri, hvor vi selv henter vores grøntsager.
Vi har køer og kalve, som staldholdet passer.
Og Danmarks mindste mejeri.
Jeg går til træning hver tirsdag og torsdag.
Hvor jeg dyrker muskler. Dem har jeg jo nogle af i forvejen.
Så ved man, hvis man får sig en kæreste, så er det nemmere at bære på hende.
Er det ikke sådan, det er?
Jeg har været single siden sidste år og indtil nu.
Måske kunne jeg drømme, at jeg er i eventyrland?
Det kan du sagtens. Vi snakker om drømmeland herovre.
Ditte havde jeg kigget på engang. Men nu har hun en kæreste.
Hvis nu hendes kæreste siger, at nu gider han ikke mere. Det har jeg også prøvet mange gange.
Hvis det sker, så har man da heldigvis en fri bane til at gøre noget. Så slår jeg til!
Har du nogle drømme?
Ud over at få en ny kæreste?
Jeg synes, jeg har så mange drømme i livet.
Jeg vil gerne komme på flere rejser end det, jeg kommer til.
I drømmene.