Kovending: I to år må Lars bo for småt, men så bliver det godt

Nybyggede boliger til beboerne i et bofællesskab var ikke egnede, men nu har kommunen fundet en løsning, så beboerne ikke skal splittes.

I bofællesskabet Skrænten i Skanderborg bor der seks beboere, som alle er udviklingshæmmede.

På grund af udvidelsen af Plejecenter Dagmargården skulle de flytte, og det har været planlagt i halvandet år – men de nybyggede boliger viste sig ikke at være egnede til dem. 

Det var både Skanderborg Kommune, de pårørende og beboerne enige om

- Jeg blev enormt skuffet over det. Jeg blev ked af det, for det var ikke det, jeg havde regnet med, sagde Lars Møller til TV2 ØSTJYLLAND den 31. maj.

Lars Møller er født med to hjerneblødninger og har brug for hjælp og støtte til det praktiske i hverdagen. Han har boet i bofællesskabet Skrænten i seks år.
Lars Møller er født med to hjerneblødninger og har brug for hjælp og støtte til det praktiske i hverdagen. Han har boet i bofællesskabet Skrænten i seks år.

Nu har kommunen og politikerne fundet en løsning. Når plejecenter Dagmargården skal udvides og står færdigt, så vil der også blive plads til bofællesskabet Skrænten.

- Løsningen er, at man indretter et botilbud i det nye Dagmargården. Konsekvensen deraf er to ting. Så er der ikke plads til så mange ældre, men det regner vi med, vi godt kan håndtere, siger socialudvalgsformand, Anders Laugesen (V), til TV2 ØSTJYLLAND.

Den anden konsekvens er, at beboerne fra Skrænten skal flytte over i de nye lejligheder på Vesterskovvej midlertidigt, indtil plejecentret er færdigt. De lejligheder som alle var enige i, ikke var egnet.

- Det er blot en midlertidig løsning. Vi politikere er blevet fortalt, at der er tilfredshed med løsningen fra de pårørende og beboerne, siger Anders Laugesen.

quote Det er blot en midlertidig løsning. Vi politikere er blevet fortalt, at der er tilfredshed med løsningen fra de pårørende og beboerne.

Anders Laugesen (V), socialudvalgsformand, Skanderborg Kommune.

Anders Laugesen er glad for, at der er fundet en løsning, så beboerne får lov til at blive boende sammen.

- Det har været en førsteprioritet fra deres side. Alternativet var, at man skulle flytte dem et andet sted hen, og der vurderer de, at det her er en bedre løsning, siger Anders Laugesen.

quote Det positive er, at det har nyttet noget at råbe op. Og det er godt, de ikke skal op og bo der permanent.

Per Møller, far til Lars.

Forælder: Forstår ikke, de kan være egnet midlertidigt

Ifølge planerne vil genhusningen for de seks beboere i de nybyggede lejligheder være i omkring to år. 

- Det er jo ikke tilfredsstillende. En ting er at det er midlertidigt, det hjælper på det, men en bolig der ikke er egnet, er vel ikke egnet i to år eller flere år?, spørger Per Møller, som er far til Lars Møller.

Ifølge Per Møller, så er Lars ikke glad for at skulle op og bo i de nye lejligheder, som er en del mindre end hans nuværende. De ved heller ikke endnu, hvor nogle af hans ting skal opbevares – indtil de kan flytte ind i det nye.

- Det positive er, at det har nyttet noget at råbe op. Det synes, jeg det har. Og det er godt, de ikke skal op og bo der permanent, hvor de ved, det ikke er egnet til det, siger Per Møller.

ARKIVINDSLAG: De nye lejligheder var ikke tilsvarende beboernes nuværende lejligheder. Derfor var Lars Møller ked af, hvis han skulle op og bo i dem. Indslag fra den 31. maj 2021.

Den endelige godkendelse af etape 2 for Dagmargården, hvor de nye planer for bofællesskabet Skrænten også er en del af, skal op i byrådet torsdag klokken 17.  

coronapas

Så blev det 1. august: Disse restriktioner udfases

Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Juli ender betydeligt varmere end normalt

60_percent

play Østjysk ulveforsker begejstret: Tre ulvehvalpe født

Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

skak

International turnering i Aarhus: - Det betyder meget at komme i gang igen

Dagens mest læste