- Jeg smilte over hele femøren
Amatør-arkæolog gjorde sit livs fund
Amatørarkæolog Jesper Janke Hansen gjorde et opsigtvækkende fund, da han tidligere på måneden undersøgte et gammelt voldsted ved Galten.
Udstyret med en metaldetektor fandt Jesper Janke Hansen en fingerring fra middelalderen.
I første omgang troede han, at ringen muligvis var tabt af rollespillere, som holder til i området. Senere fik han dog at vide, at ringen er et stykke ægte østjysk kulturhistorie fra 1300-tallet.
Dermed er fundet det største scoop, Jesper Janke Hansen nogensinde har gjort.
- Det er et fantastisk gensyn. Jeg glæder mig til næste gang at se den i en montre på Skanderborg Museum, siger Jesper Janke Hansen til TV 2 | ØSTJYLLAND, da han onsdag genser ringen på det sted, den blev fundet.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.