Jeg er en 42-årig mand uden kørekort - og mit liv er fuld af bøvl

Dette er en personlig fortælling om ikke at have et kørekort. Du vil blive udsat for tanker og følelser og få et indblik i mit liv. På forhånd undskyld. Du vil møde Kim Kørelærer. En anden mand uden kørekort har fået en birolle i min fortælling. Vi har filmet mig til teoriprøve og på manøvrebane. Go' fornøjelse.

- Du ved godt, der er forskel på en kofanger og et anhængertræk, ikk'?

Jeg svarer 'ja, selvfølgelig'. Jeg kan mærke, at det er svaret, min forlovede forventer. Men jeg lyver. Hun kunne lige så godt have spurgt, om jeg kender forskellen på råhvid og cremehvid.

Vi har lige haft vores Hyundai i30 til eftersyn, og jeg har sagt noget, der giver anledning til undren. Det sker jævnligt og er ikke afgrænset til vores bil.

Jeg er en 42-årig mand, og jeg ved nada om biler. De har aldrig rigtig interesseret mig. Med én undtagelse.

Da vi skulle købe "det hvide lyn", led jeg af en slags mani. Sikkerhedsniveauer, priser på service og reparation, bilmærkers estimerede levetid. Jeg vidste alt, og jeg brugte hver aften på bilbasen.dk. Så købte vi bilen. Farvel mani.

Nå, lad os komme til sagens kerne. Jeg har ikke et kørekort. Du læste rigtigt. Intet. Kørekort. Det er et emne, jeg normalt prøver at undgå, men tiden er inde til at sætte ord på tabuet.

Jeg vil gerne dele min skamfulde historie med dig. 

Du kan med fordel hoppe til afsnittet 'Kim Kørerlærer', hvis du er ligeglad med grunden til, at jeg ikke har et kørekort. 

Mit 17. leveår blev tilbragt i USA. Da jeg kom hjem til Silkeborg, var det med en DonJoy-skinne på venstre ben. Det bagerste korsbånd i knæet var revet over. Jeg kunne ikke lige overskue at tage et kørekort.

Så er tiden ligesom bare gået. Jeg har brugt min cyklet. I mange år boede jeg i og omkring København. Her kunne jeg også køre med metro, S-tog og busser. Rent trafikalsk var livet let.

Engang, mens jeg boede i hovedstaden, besøgte jeg min bedste ven i Voel. Dagen efter skulle jeg med bus til Silkeborg. Jeg fandt et busstoppested og havde en klar forventning om, at der vil komme en bus inden for 6 minutter som i København. 

Da jeg havde stået der - i støvregn i Voel City - i omkring 50 minutter, besluttede jeg mig for at tomle.

Det griner min ven og jeg stadig ad.

I 2017 flyttede min lille familie tilbage til Jylland. 8660 Skanderborg (en smørklat i Østjylland).

Det stod hurtigt klart, at et kørekort ville klæde mig.

Hvorfor har du så ikke taget et kørekort i Skanderborg, Sten? 

De primære grunde hedder Ellen og Anton. De er henholdsvis seks og to år, og deres forhold minder om forholdet mellem Donald Trump og Kim Jong-un. Krig, så kærlighed, så krig igen!

Der er gang i butikken, og jeg har en mistanke om, at Anton er ude på at knække mig.

Han angriber konstant inventaret i vores hus. Umotiveret, hurtigt og med stor beslutsomhed. Mens jeg rydder op, hælder han kagekrymmel på gulvet. Jeg er bange, når jeg ikke kan se eller høre ham. 

Jeg synes, det er svært at finde tid og overskud til at gå i køreskole.

Har du spændt selen? Nu kommer et twist. Jeg er alligevel gået i gang med at tage et kørekort. Teoritimerne føles som en leg, selvom jeg har små børn. Det skyldes i høj grad mit nye amfetamin-drop.

Okay, det er løgn. Men løgnen ville virkelig passe godt ind i denne historie (minus droppet). Den ville også forklare, at der nu kommer en video af mig til teoriprøve.

Sandheden er, at jeg har ringet til en tilfældig kørelærer og forklaret ham om mit lille projekt. Jeg er overrasket over, at jeg både har fået lov til at tage en teoriprøve og køre bil rigtigt.

Kørelæreren hedder Kim, og han er vældig rar. Tror du, at Kim er så rar, at jeg består teoriprøven? 

Mine børn omtaler konsekvent vores hvide Hyundai som 'mors bil'. Min forlovede kalder vores bil 'mors dyt'. 

I et desperat forsøg på at hævde mig selv, har jeg engang prøvet at forklare min datter, at far tjener flest penge, og at det primært er min fortjeneste, at vi har en bil.

Du ved, det står skidt til, når du prøver at forklare en 5-årig sammenhængen mellem personlig indkomst og bankers lånevillighed.

'Mor er jo sygeplejerske, og hun hjælper syge mennesker, så de får det bedre. Det er et rigtig, rigtig vigtigt job, men sygeplejersker tjener ikke så mange penge.' 

Min datter kiggede på mig, som hun gør, når hun hverken forstår eller interesserer sig for det, jeg siger.

En bølge af skam rullede ind over mig, og den blev ved med at skvulpe, selvom vi hurtigt skiftede emne. Hun ville vide, om hendes babyer (kald dem dukker, hvis du tør!) var klædt ordentlig på til årstiden.

Det var ikke et højdepunkt i mit liv. 

Jeg ved godt, hvorfor det føles som et lille knivstik, når mine børn siger 'mors bil'.

Det er umandigt, at jeg ikke kan køre bil. Det er demaskuliniserende (otte stavelser, bum).

Min indre alfahan ser opgivende på mig, når jeg får at vide, at jeg skal tie stille, så min forlovede kan koncentrere sig om trafikken.

Min forlovede hedder Maria, forresten. Det har jeg fået lov til at fortælle dig. Hun er virkelig tålmodig med mig, når det gælder kørekort-gate. Men det er klart, at vores fælles liv bliver påvirket.

Maria er skaffedyret, når der skal handles stort ind. Det er hende, der kører den 6-årige diva til svømning og gymnastik. Når vi er ude, kan hun ikke drikke alkohol, for hun skal køre dytten hjem (det fungerer fint for mig, men det er synd for hende. Alle med små børn har brug for alkohol).

Maria bærer sin byrde uden for mange syrlige kommentarer i min retning. Men hun jubler heller ikke. Hun kan godt blive frustreret over situationen, og det kan jeg sagtens forstå. 

Ledelsen her på TV2 ØSTJYLLAND er vist også frustreret over situationen. Man kan sige, at det er lykkes mig at sætte et personligt aftryk på min arbejdsplads. Som en konsekvens af min ansættelse, spørger cheferne nu enhver, der kommer til jobsamtale, om han eller hun har et kørekort. Sejt, Sten.

De, cheferne, gør mig jævnligt opmærksom på, at jeg bør anskaffe mig et kørekort.

'Du bliver meget mere fleksibel. Vi kan ikke sende dig ud af huset uden et kørekort. Tag nu bare det kørekort.'

Jeg tror ikke, cheferne har tænkt på, at jeg bruger tiden i offentlig transport til at forberede mig. Til at skabe merværdi for dem.

Det tager mig 45-50 minutter at komme til og fra arbejde, og mange nyhedshistorier fra min hånd er født i bus 200 mod Hinnerup. De burde takke mig, fordi jeg ikke har et kørekort. Ikke? 

Én ting er cheferne. En anden er kollegerne.

Hvis du spørger mig, har de ikke en delikat tilgang til min situation. Det skyldes ikke ond vilje. De bliver bare oprigtig chokeret, når de hører, at jeg ikke kan køre bil. Jeg føler altid, at jeg skal forklare og forsvare mig.

Presset fra chefer og kolleger har fået mig til at tænke kreativt. Helt specifikt overvejer jeg at skabe en selvhjælpsgruppe. Arbejdstitlen er Anonyme Mænd Uden Kørekort (AMUK). Forkortelsen skal udtales amok.

Jeg kan se det for mig. Vi sidder fem-seks mænd i en rundkreds. Vi føler os trygge. Jeg rejser mig som den første:

'Hej, jeg hedder Sten, og jeg har ikke et kørekort. I dag grinte mine kolleger ad mig i kantinen. Ikke med mig. Ad mig. Jeg fik virkelig lyst til at køre bil.'

Se, det er en glidende overgang til videoen, hvor jeg kører bil for første gang.   

88 procent af alle danskere over 18 år har kørekort. Det viser en undersøgelse af DTU Transport (2014).

Lasse Ribergård Rasmussen tilhører, som jeg, minoriteten uden kørekort. De 12 procent. 

Det kører (...) ret godt for Lasse, synes jeg. Han er en flot fyr på 30 år. Egen blog. Kontor lige ved havnen i Aarhus. Sprød jobtitel. PR & Influencer Manager. 

Lasse taler udmærket dansk. Jeg spurgte to gange. Men jeg kan ikke fortælle dig, hvad hans arbejde går ud på.  

Jeg fik kontakt til Lasse via en kollega og sendte ham i første omgang en mail med spørgsmål.

Da jeg besøgte ham, havde han allerede skrevet et blogindlæg om livet uden kørekort. Inspireret af min mail.

Han var klar til at snakke. 

Man kan sagtens være en rigtig mand uden et kørekort, siger Lasse med jobtitlen. Det er også billigere at være den slags mand.

På grund af min høje alder skal jeg nok bruge op mod 20 ekstra køretimer for at blive klar til køreprøven (se faktaboks).

Lad os sige, at det lille stykke plastik kommer til at koste 20.000 kroner. Det er ikke håndører.

But there is more.

Maria og jeg skal giftes i 2020. Jeg friede til hende nytårsaften i 2015, og hun har siden ladet mig forstå, at den slags bør føre til et bryllup. 

Brylluppet kommer til at koste omkring 70.000 kroner (og Maria har på forhånd lovet at forvandle sig til en bridezilla).

I runde tal står hustanden potentielt over for en afskrivning på omtrent 90.000 kroner i løbet af de kommende 365 dage. Med mindre en ukendt, men rig onkel falder død om i USA, må kørekortet vente. 

Videoen fra manøvrebanen er lidt misvisende. En dygtig fotograf og jeg har klippet den, så det slet ikke kører for mig. Vi har ikke forsøgt at snyde dig. Vi vil bare gerne underholde dig.

Det gik faktisk helt fint med at zig-zagge og bakke i 8-taller. Det var sjovt at køre bil (i første gear, forstås). Kørelærer Kim lod mig forstå, at det ikke ser håbløst ud. Okay, baby døde nogle gange, men livet går videre. 

Jeg har ingen kommentarer til teoriprøven.

Det vigtigste er, at jeg har fået afmystificeret kørekortet. Med årene var det lille plastikkort blevet til et stort og farligt rovdyr. Nu virker det inden for rækkevidde.

Jeg skal bare lige skrabe 20.000 danske dollars sammen. Det betyder, at kørekortet må vente i minimum et år.

Det går nok. Jeg kan godt leve med skammen endnu et år. Jeg har trods alt ikke haft et kørekort i 24 år.

Jeg ved forresten godt, at der er forskel på en kofanger og et anhængertræk. En kofanger er en ekstra stærk kardanaksel, mens anhængertrækket er en slags avanceret airbag, der beskytter bilen mod stenslag. 

Skrevet af Sten Brøgger
Video af Anders Madsen
Layout af Kristine Helms