Intet er umuligt for Jens Pind: Minder om James Bond-figur

Østjyske Jens Pind er en handyman lidt ud over det sædvanlige. Han bygger og reparerer både stort og småt – og så mener vennerne, at han minder om en James Bond-figur.

Om det er biler, elektronik eller træarbejde gør ikke den store forskel for Jens Pind. Han er en handyman lidt ud over det sædvanlige, og han kan da heller ikke huske, hvornår han sidst har sagt nej til en opgave.

- Som udgangspunkt er der ikke noget, der er umuligt, siger han da også, og så er stilen ligesom lagt.

Både sønnike og konen bakker da også Jens Pind op i, at han finder en løsning på det meste.

- Jo, jeg praler med ham. Han kan alt, siger Hans Christian Vestmark Pind.

Bosat langt ude på landet nord for Hørning, har Jens Pind masser af plads at boltre sig på til de mange projekter. Og han kan næsten heller ikke lade være.

Solceller mener han eksempelvis er for grimt til at komme på huset, og derfor byggede han et kombineret shelter og udekøkken, hvor de i stedet kunne placeres.

Jens Pind er ugens hovedperson i serien 'Nørderi'. Kom med en tur på værkstedet, hvor alt kan lade sig gøre.

Minder om Q

Det er dog ikke kun større projekter, der fanger altmuligmandens interesse. Oprindeligt er han uddannet guldsmed, og små nørklerier er der nok af.

Det vidner de mange 3D-printere om. Her laver han dimser til alverdens sager.

- Hvis først jeg får en idé, så kører mit hoved med det hele tiden, siger Jens Pind.

Ben Whishaw (tv.) er den seneste skuespiller til at portrættere karakteren Q i James Bond-filmene. Tidligere har John Cleese blandt andet haft rollen.
Ben Whishaw (tv.) er den seneste skuespiller til at portrættere karakteren Q i James Bond-filmene. Tidligere har John Cleese blandt andet haft rollen.

Ole Wilson, der er en af Jens Pinds tidligere kolleger, er da heller ikke i tvivl om, hvem den fingersnilde østjyde minder om: Q. Den fiktive karakter fra James Bond-filmene og bøgerne, der opfinder gadgets i massevis til de britiske agenter.

Det indeholder da også en snert af sandhed, erkender Pind.

- Måske lidt. Måske lidt i den virkelige verden.

Dronning Margrethe

Corona skubber dronningens runde fødselsdagsfest i Aarhus endnu et år

IMG_2473

Kæmper med om Landsbyprisen 2021: - Vi kan netop noget, fordi vi er en lille landsby

Anholt ø Kattegat kattegatø luftfoto

Alle færgebilletter er revet væk - alternativet er dyre flybilletter

20210105-152010-L-1920x1280we

Færre brystkræft-screeninger bekymrer minister

Ida

VIDEO: Se dokumentarserien om "Dødskrydset" her

Lilli Gyldenkilde Torv

Nyt Horsensbyggeri er kåret til landets værste