I Skanderborg spiser de i mørke
Særarrangementer i forbindelse med Klimafesten
Tre restauranter i Skanderborg tilbyder at man kan spise i mørke ved ekstraordinære arrangementer i slutningen af denne og begyndelsen af næste måned.
De såkaldte "Spis I Mørket aftener" er et led i Klimafesten, hvor de tre spisesteder hver især vil sætte fokus på smagsoplevelser, energi og klima.
Det er Restaurant Vestermølle, La Bastille og Kafe K, der indgår i arrangementet, og hvis man vælger at cykle til restaurant Vestermølle, kan man den ene aften få 10 procent i klimavenlig rabat, lover restauratøren.
Fænomenet med at spise i mørke kendes fra udlandet, hvor flere restauranter har denne specialitet, som hævdes at forstærke smagsoplevelsen.
I Skanderborg bebudes det dog, at der vil være et lille stearinlys tændt ved nogle af arrangementerne.