Han beskrev det som en pornofilm - hun har skammet sig lige siden

En sommerhustur for udsatte unge eskalerede, efter der kom alkohol på bordet. Nu står én af sagens hovedpersoner frem og fortæller om skam og svigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er lørdag. I begyndelsen af marts. Udenfor blæser en stille vind. Og det er frostvejr.

To unge kvinder - 17 og 18 år - og en mand på 32 hygger i et sommerhus lidt uden for Silkeborg. De lytter til musik, og der er alkohol på bordet - købt i Netto og Føtex. 

Mens én af kvinderne nipper til en rødlig, blandet drink i et vinglas, fjoller manden rundt i bar overkrop - med et stribet håndklæde om nakken. Han har drukket en flaske rødvin.

Omkring 20 minutter senere befinder alle tre sig i et soveværelse. 

Herfra er de ikke helt enige om detaljerne. Men Vestre Landsret idømmer senere manden seks måneders fængsel for det, der udspiller sig mellem de tre.

For der er én central detalje. Manden er ansat i botilbuddet Florahuset, der ligger i Skanderborg. Og han har på sommerhusturen det pædagogiske ansvar for de to kvinder, som er anbragte i selvsamme tilbud.

Den ene af pigerne optog videoen her, hvor man ser en del af det alkohol, der blev indtaget, og hvor manden går rundt i bar overkrop.

'Som en pornofilm'

Da han sidder på anklagebænken i byretten, kalder han det en 'mental nedsmeltning' at købe alkohol. Og han sammenligner episoden i soveværelset med 'at træde ind i en pornofilm'.

Han bliver i landsretten i 2023 kendt skyldig efter straffelovens § 219. 

Anden seksuel omgang end samleje med de to kvinder, som han ellers var ansat til at tage sig af.

Her er en anden video, som en af pigerne optog på turen.

Nu står én af sagens hovedpersoner frem og fortæller, hvad episoden i sommerhuset har haft af konsekvenser, og hvordan hun føler sig svigtet af en mand og et botilbud, som ellers var til for at hjælpe hende. Hun er anonym, og vi kalder hende "Yasmin".

- Det er forkert, fordi vi er beboerne, og han er en voksen, som skal passe på os, siger hun.

TV2 Østjylland har kontaktet manden, der er dømt i sagen fra sommerhuset. Han har ikke ønsket at medvirke.

Straffelovens § 219

Med fængsel indtil 4 år straffes den, der er

1. ansat ved kriminalforsorgen, og som har samleje med en person, der er optaget i en af kriminalforsorgens institutioner, og som er undergivet den pågældendes myndighed,

2. ansat ved politiet, og som har samleje med en person, der er frihedsberøvet og i politiets varetægt, eller

3. ansat ved eller tilsynsførende med døgninstitution eller opholdssted for børn og unge, psykiatrisk afdeling, døgninstitution for personer med vidtgående psykiske handicap eller lignende institution, og som har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.

Skam og selvskade

"Yasmin" er muslim. Og hun er vokset op under et stort pres fra familien. Et pres, der blandt andet har handlet om giftermål.

Når hun er mest presset, kan hun finde på at skære i sig selv. Og så fortæller direktøren i Florahuset også som vidne i retten, at "Yasmin" har brug for intensiv hjælp, fordi hun kognitivt fungerer som et barn og har svært ved at navigere i sociale situationer.

"Yasmin" er på tidspunktet for sommerhusturen anbragt i Florahuset, som er et opholdssted for omsorgssvigtede børn og unge. Primært med anden etnisk baggrund end dansk. En del af dem har det tilfælles, at de kommer fra hjem med vold, æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Styret af familien

Negativ eller ekstrem social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter drejer sig om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder af hensyn til familiens ære.

Den negative sociale kontrol kan komme til udtryk som:

  • Overvågning, tjek af mobiltelefon, mail osv.

  • Krav om bestemt påklædning.

  • Forbud mod at have fritidsaktiviteter eller et ’almindeligt’ socialt liv, herunder forbud mod at ses med venner af det modsatte køn.

  • Opfordring til at holde øje med søskende i det offentlige rum.

  • Trusler, verbal chikane samt psykisk og fysisk vold.

  • Følelsesmæssigt pres, skyld og skam.

  • Isolation og eksklusion fra familien eller trusler herom.

Æresrelaterede konflikter forstås i denne sammenhæng som konflikter, der opstår inden for nære, familiære relationer, hvor konflikten skyldes en opfattelse af, at familiens ære er blevet krænket.

Kilde: RED Center mod æresrelaterede konflikter & regeringens handlingsplan

Den unge kvinde fortæller, at skam og frygt for at miste kontakten til familien er grunden til, at hun vil være anonym.

- Jeg vil ikke have, at folk ved, det er mig. Jeg er bange for, at min familie giver mig skylden, hvis de finder ud af, hvad der skete, siger "Yasmin".

Ekspert undrer sig

Sagen har endnu en krølle. For når den 32-årige tager "Yasmin" og en anden kvinde med i sommerhus, handler det faktisk om en tredje kvinde, som vi slet ikke har nævnt endnu. 

En ung kvinde, som skal i weekendaflastning. Og derfor er sommerhusturen oprindeligt for hendes skyld. De to andre har blot fået lov at tage med. Der er altså fire personer i sommerhuset. Tre unge og den ansatte. Godkendt af ledelsen i Florahuset.

Er du i krise?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning via 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11.00 til 05.00.

Ifølge Florahuset er det normalt med den slags ture. Men en ekspert har svært ved at få øje på det pædagogiske sigte.

- Man kan undre sig over, hvorfor ledelsen synes, det er en god idé, at han tager afsted med tre unge, siger Christine Hemme, der er lektor ved VIA University College og ekspert i udsatte børn og unge.

I retten kommer det frem, at den unge kvinde, der skulle i aflastning, ligger intetanende og sover et andet sted i huset, mens de andre drikker alkohol og til sidst ender i soveværelset.

Ifølge Christine Hemme er det irrelevant, om de unge har medvirket frivilligt eller selv opfordret til druk og intimitet.

- Det seksuelle er selvfølgelig helt uden for skiven. Og han skal jo heller ikke drikke alkohol med de unge. Det er hans ansvar. Og det er helt uden for pædagogik, forklarer hun.

Om Florahuset

Florahusets målgruppe er børn og unge mellem 7 og 18 år.

Af Florahusets hjemmeside fremgår det, at personalet har særlig viden om unge og familier med etnisk minoritetsbaggrund. Og at målgruppen er børn og unge, som har været udsat for en form for omsorgssvigt og eventuelle kulturelle udfordringer som for eksempel æresrelaterede konflikter, herunder negativ social kontrol.

"Når unge modsætter sig familiens traditioner, forventninger og normer, kan det skabe udfordringer og konflikter. Ære og skam kan spille en stor rolle i etniske minoritetsfamilier. Typisk tales der om ære og skam, når barnets eller den unges handlinger, ses som skadende for hele familiens omdømme", skriver Florahuset på hjemmesiden.

Kilde: Florahuset

Alvorlige beskyldninger

Men sagen om sommerhusturen og "Yasmins" beretning er ikke det eneste, der får tilsyn, eksperter og personer med kendskab til forholdene i Florahuset til at rejse kritik.

TV2 Østjylland kan nu - blandt andet gennem interviews med en række tidligere ansatte og anbragte unge - fortælle, at Florahuset er plaget af personaleudfordringer og alvorlige bekymringer for svigt, trusler og overgreb.

Og at stedet har været udfordret i flere år, indtil det private botilbud i sommer blev sat under skærpet tilsyn og for nylig fik at vide, at Socialtilsynet ønsker helt at fratage Florahuset godkendelsen til at drive institution.

- Det er den hårdeste sanktion, vi kan give et botilbud. Vi lukker for deres virksomhed, og så kan de ikke fortsætte med at have børn. Vi går simpelthen ind og lukker for stedets drift, siger tilsynschef i Socialtilsyn Midt, Ulla Bitsch Andersen.

I begyndelsen af oktober meddelte Florahuset så pludselig, at stedet lukker. Det skete, efter TV2 Østjylland havde anmodet tilbuddets direktør, Rania Radi, om et interview om forholdene i Florahuset.

TV2 Østjylland har flere gange siden henvendt sig til Rania Radi. Hun har afvist at stille op til interview.

Rania Radi har den 31. oktober 2024 skrevet følgende til TV2 Østjylland via mail:

- Jeg har ingen kommentarer til TV2 Østjyllands dækning af Florahuset, men jeg kan oplyse, at Florahuset lukker den 30. november 2024, hvor de unge, der har været tilknyttet Florahuset, alle er videre og medarbejderne er opsagt.

Ved du noget?

Ved du noget om forholdene i Florahuset?

Kontakt journalist Jens Holm via jeho@tv2oj.dk.

Tip os

Skam og mistillid

I dag bor "Yasmin" ikke længere i Florahuset. Hun kalder tiden i botilbuddet for kaotisk.

- Jeg følte mig meget alene. Og jeg følte, at mit gamle hjem og Florahuset var det samme. Derhjemme blev der råbt meget, og der var mange skænderier. Det var det samme i Florahuset, fortæller hun.

Det er ikke kun hændelserne i sommerhuset, der har sat spor i "Yasmin". Hun forklarer, at stor personaleudskiftning i Florahuset medvirkede til, at hun i dag har sværere ved at knytte sig til folk.

- Det var hårdt. Jeg skulle starte forfra hver gang med at lære personalet at kende. Og jeg var bange for, de forsvandt igen.

Og så er der episoden i sommerhuset. Hun skammer sig og føler sig svigtet af Florahuset.

- Måske skulle jeg være blevet hos min familie. Så var det i sommerhuset aldrig sket.

Svigtet på bostedet

Se hele dokumentaren 'Svigtet på bostedet' her eller på TV 2 PLAY.

Du kan også lytte til podcasten af samme navn på din foretrukne podcastplatform.

TV2 Østjylland er bekendt med "Yasmins" identitet.

Hun udtaler sig anonymt, dels af hensyn til sin familie og de familieforhold, der gør, at hun i sin tid blev anbragt i Florahuset, dels på grund af frygt for repressalier.

Det har været en forudsætning for "Yasmins" anonyme deltagelse, at TV2 Østjylland er i besiddelse af dokumentation i hendes sag, der kan bakke op om hendes udsagn.

Den dømte mand i sagen om sommerhusturen er forelagt "Yasmins" kritik og de forhold, der bringes til tovs i TV2 Østjyllands dækning. Han har ikke ønskes at udtale sig.

TV2 Østjyllands dækning af udfordringerne i Florahuset er tilvejebragt med dokumentation i form af blandt andet dombøger, videomateriale fra sommerhusturen, dokumenter fra Socialtilsyn Midt og oplysninger fra DMI's vejrarkiv.

TV2 Østjylland har derudover interviewet ni tidligere medarbejdere og to tidligere anbragte i Florahuset, der fortæller om deres oplevelser i botilbuddet. To eksperter har hjulpet med at vurdere sagen.

Direktøren i Florahuset, Rania Radi, er blevet forelagt alle kritikpunkter og ad flere omgange tilbudt interviews. Hun har ikke ønsket at medvirke.

Hun har i stedet skrevet følgende til TV2 Østjylland via mail 31. oktober 2024:

- Jeg har ingen kommentarer til TV2 Østjyllands dækning af Florahuset, men jeg kan oplyse, at Florahuset lukker den 30. november 2024, hvor de unge, der har været tilknyttet Florahuset, alle er videre, og medarbejderne er opsagt.

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google