Frygtet fiskesygdom fundet i østjyske 'put and take'-søer: - Vi er rystede

Nu har den smitsomme fiskesygdom IHN også spredt sig til Østjylland.

Bange anelser er blevet til virkelighed.

Pinds Mølle Put & Take i Hørning nord for Skanderborg har fået konstateret den frygtede fiskesygdom IHN-virus i deres søer.

- Vi er alle sammen rystede. Det er dybt frustrerende og fortvivlende. Det er jo levebrødet, der står på spil, siger Jannie Østergaard, som er medarbejder hos Pinds Mølle Put & Take, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hvad er IHN-virus?

De seneste uger er der fundet IHN-virus i seks dambrug og ved 'put and take'-søerne i Hørning. I artiklen her kan du læse, hvordan Fødevarestyrelsen forholder sig til situationen

Hvor er der konstateret IHN-virus?

Lukket på ubestemt tid

Ualmindeligt meget svamp i form af hvide plamager på fiskene fik ejerne af søen til at skride til handling. De lukkede søerne i tirsdags, hvor Fødevarestyrelsen var ude for at tage prøver af søerne.  

Prøverne viste sig at være positive ved deres leverandør af fisk og efterfølgende hos dem selv. Det skriver Pinds Mølle Put & Take på deres facebookside.

Derfor holder søerne lukket på ubestemt tid. Det er ikke tilladt for uvedkommende at færdes ved søerne.

Jannie Østergaard er datter af ejer Lillian Østergaard, og ifølge datteren vil de ikke udtale sig yderligere i sagen.

Hvad betyder fund af IHN-virus i Danmark for mig som lystfisker?