Forældre demonstrerede mod skolelukninger med Lilholt-koncert: Gik ikke som håbet

Borgere fra Skanderborg Kommune demonstrerede inden et byrådsmøde imod politikernes forslag om at lukke to af kommunens folkeskoler.

02:04

Video: TV 2 Østjylland

Forældrene til børnene på Hylke og Bjedstrup Skole har i dag kæmpet med næb og kløer for at bevare deres børns skoler, der er i fare for at lukke.

Fra kl. 15 i dag demonstrerede de på Skanderborg Fælled, hvor der var fællessang, taler og musik med Lars Lilholt, der har et barnebarn på Bjedstrup Skole. Og så blev dagens byrådsmøde livestreamet på storskærm. 

På byrådsmødet blev forslaget fra Undervisnings- og Børneudvalget om at lukke de to skoler behandlet, og det samme gjorde forældrenes borgerforslag om at bevare skolerne, som 2200 landsbyboere har skrevet under på.

Mange forældre var mødt op til dagens demonstration på Skanderborg Fælled. 

Læs også Til kamp mod skolelukninger: Over 2.200 har stemt

Skolerne er hjertet 

Forud for mødet har forældrene sendt en erklæring til politikerne, hvor de blandt andet skriver:

- Vi er en tredjedel af Skanderborg Kommunes borgere. Og vi har valgt at bosætte os på landet, i eller mellem landsbyerne, fordi vi elsker naturen, fællesskabet, nærheden og trygheden. Vores børn har deres hverdag på de små skoler, og familierne har deres fritidsliv, foreningsliv, møder, fællesspisning og fester netop her.

- Skolerne er hjertet i de små landsbysamfund, det er dem, der er årsag til, at nye familier flytter til, at der investeres og bygges nyt, og at de ældre bliver boende og har et aktivt seniorliv. Skolerne i landdistrikterne er meget mere end et undervisningstilbud, uddyber de. 

08:08

VIDEO: Hvem skal flytte hertil, hvis vi ingen skole har? Byen Hylke melder sig nu ind i koret af små landsbysamfund, der vil gøre alt, hvad de overhovedet kan for at overbevise politikerne i Skanderborg Kommune om at bevare netop deres lokale skole.

Luk video

Undervisnings- og Børneudvalgets foreslår at lukke de to landsbyskoler som et led i kommunens besparelser på skoleområdet.

Skanderborg Kommune skal spare 10 millioner kroner om året på skolestrukturen på grund af et stigende børnetal de kommende år.

Læs også Ny skolestruktur i Skanderborg: To skoler får dødsstødet

Alle partier undtagen et er for

Før sommerferien var en hel række landsbyskoler i spil til at blive lukket som følge af kommunens spareplaner, men at valget netop faldt på kommunens to mindste skoler, bekymrer Julie Abildgaard, forkvinde i Alken Borgerforening. Det skriver hun til TV2 ØSTJYLLAND:

- At argumentere for at kommunens mindste skoler skal lukke, bare fordi de er små, efterlader alle landsbyer og landsbyskoler i en meget ubehagelig situation. For næste gang kommunen skal spare, er det bare to nye små skoler, der står for skud. Desuden viser indstillingen, at politikerne slet ikke har øje for værdien af et mangfoldigt og rummeligt folkeskoletilbud i Skanderborg Kommune, og det er problematisk.

Stormøde i Bjedstrup tirsdag den 18. august, hvor politikerne måtte stå til ansvar for de udmeldte skolelukninger.

Alle partier med undtagelse af Alternativet har indtil videre stemt for forslaget om den nye skolestruktur.

Forslag godkendt på aftenens byrådsmøde

Forslaget endte med at blive godkendt på byrådsmødet onsdag efter en diskussion på to og en halv time. Det vil nu blive sendt i otte ugers høring, og først senere bliver det besluttet endeligt, om skolerne lukker.

01:49

VIDEO: Borgerne i Hylke og Bjedstrup mener, at de planlagte skolelukninger vil ramme dem hårdt. Og det beroliger dem ikke, at kommunen også har planer om at bygge en helt ny, større skole i Ry.

Luk video

Dermed kunne dagens demonstration altså ikke forhindre kommunens spareplaner.

- Vi står med en flad fornemmelse. Som jeg oplevede det, så har Skanderborg Kommune lige brugt mere end to timer på dybest set ikke at diskutere en skolereform, men i stedet diskutere hvem i byrådet, der har lovet hvem hvad og forskellige former for løftebrud og så videre, siger Mikkel Mørk Hegnhøj, forælder på Bjedstrup skole, til TV2 ØSTJYLLAND efter aftenens byrådsmøde.

- Jeg er skuffet over, at man ikke gider at gå ind i detaljerne omkring det her.

Læs også Ronja kæmper imod skolelukninger: - Vi er på den, hvis det sker

Er det ikke lidt forkælet, at tro, at man kan have to skoler med omkring 100 elever og bevare dem?

- Problemet er, at hvis man begynder at stirre sig blind på, hvad eleverne koster på landsbyskolerne isoleret set, så ser man ikke, hvilken betydning skolerne har for vores landsbyfællesskaber, siger Mikkel Mørk Hegnhøj.

- Og det har været vores pointe hele vejen igennem. Vi har en stor opbakning, og det man ender med at gøre her er, at man skaber nogle store sorte huller i kommunen, hvor man ødelægger de her landsbyfællesskaber.

Det var forældre fra Bjedstrup og Hylke Skole, som onsdag demonstrerede. 

Folk havde medbragt både bannere og skilte for at skabe opmærksomhed om deres budskab. 

Nogle af de fremmødte have også taget får med til onsdagens demonstation for på den måde at illustrere, at det er landsbysskoler, som sagen drejer sig om.