Føler sig snydt og udnyttet: Regn lagde Helles hjem under vand

Da en voldsom, lokal regnbyge fik vandet til at fosse ind i Helle Asmilds hjem, afviste Codan at dække skaderne.

Tirsdag åbnede himlen sig over Voerladegård og lod regnen skylle ned i enorme mængder.

På under en halv time måtte Helle Asmild magtesløst se til, mens vandet fossede ind i hendes hjem, der inden længe var forvandlet til en mindre swimmingpool.

- Der hobede sig på meget kort tid et helt akvarium op lige ude foran min dør. For mig er det uoverskueligt lige nu. Det er mange penge, det drejer sig om. Rigtig mange penge, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Her kan du se, hvordan vandet fossede ind Helle Asmilds hjem:

 

Men ikke nok med, at hele hendes underetage blev ødelagt af de store mængder vand. Da hun dagen derpå ringer til hendes forsikringsselskab, får hun følgende besked af en medarbejder i Codan:

- Jeg har fulgt op på sagen og tjekket med mine chefer. Fordi der ikke er konstateret et skybrud i dit område, er der desværre ikke tale om en skade, der er dækket af indboforsikringen.

 Codan står fast - trods mangel på data

- DMI har jo ikke nogen nedbørsmålere herude, så hvordan kan de sige, at der ikke er tale om et skybrud?, spørger Helle Asmild.

Og med god grund. På hjemmesiden forsikringsvejret.dk kan man se, at DMI ikke har nogen data på, hvor meget vand der er faldet lokalt i Voerladegård.

- Vi kunne jo se med vores egne øjne, at der var skybrud. Vi kan se det på videooptagelserne. Vandet fossede ind, og der stod vand nok til et større akvarium lige ude foran min glasdør. En af naboerne målte endda, at der var faldet 20,5 millimeter regn på 18 minutter, siger Helle Asmild og fortsætter:

- Men de påstår hårdnakket, at der ikke var noget skybrud. Hvis ikke de kan hjælpe mig nu, hvornår skulle de så kunne? Hvad er det egentlig, at jeg har betalt til i så mange år?

Indboforsikringen hos Codan dækker kun denne slags skader i tilfælde af skybrud. Helle Asmilds husstandsforsikring dækker heldigvis skaderne på huset. Men kun fordi, hun har tegnet et tillæg til den. Den almindelige husstandssikring ville ikke have dækket.
Indboforsikringen hos Codan dækker kun denne slags skader i tilfælde af skybrud. Helle Asmilds husstandsforsikring dækker heldigvis skaderne på huset. Men kun fordi, hun har tegnet et tillæg til den. Den almindelige husstandssikring ville ikke have dækket.

Afslog at se videooptagelser

Helle Asmild optog selv samtalen med Codan-medarbejderen. Her kan man også høre, at forsikringsselskabet bliver tilbudt at se de videooptagelser, som Helle Asmild har af det vejrfænomen, hun fortsat holder på er et skybrud.

Et tilbud, som medarbejderen afslår. Blandt andet med den begrundelse, at det er hendes chefer højere oppe, der ikke mener, at dette er relevant.

quote Det er ikke en bevidst strategi. Skulle det være forekommet, at vi ikke ønskede at se på yderligere dokumentation, har vi ikke gjort det, vi skulle.

Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan

Skadedirektør i Codan, Henrik Bundgaard, bekræfter ellers over for TV2 ØSTJYLLAND, at det ikke kun er de officielle data om skybrud der afgør, om ens indboforsikring dækker. 

Videooptagelser, private målere og lignende kan ifølge ham sagtens bruges til at afgøre, om der var tale om et skybrud, og om forsikringen derfor dækker skaderne.

- Vi afgør sagen ud fra de informationer vi har. Skulle det vise sig, at der er anden information tilgængelig, som kunden kan fremføre, så kigger vi på sagen igen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Hvordan forholder man sig så som kunde, når man får at vide af Codan, at sagen er lukket, og at i ikke vil se på for eksempel yderligere optagelser, man selv mener kan dokumentere, at der burde være dækning?

- I de tilfælde har vi en klageinstans. Er man uenig i afgørelsen, anbefaler vi i første omgang, at man tager fat i sagsbehandleren en gang til og ellers henvender sig til klageinstansen, siger Henrik Bundgaard.

Codans skadedirektør vil ikke kommentere på enkelttilfælde. Han indrømmer dog, at der er sket fejl, hvis Codan har håndteret sagen, som TV2 ØSTJYLLAND har fremlagt ham det.
Codans skadedirektør vil ikke kommentere på enkelttilfælde. Han indrømmer dog, at der er sket fejl, hvis Codan har håndteret sagen, som TV2 ØSTJYLLAND har fremlagt ham det.

Er det en bevidst strategi, at jeres folk i røret skal vifte kunden af i døren på den her måde - så kunden får den opfattelse, at forsikringen ikke dækker, at sagen er afgjort, og at yderligere dokumentation er irrelevant, selvom den åbenbart ikke er det alligevel?

- Nej, det er ikke en bevidst strategi. Guideline for at afvise skader er, at vi oplyser kunden så godt som muligt om de muligheder, der nu er. Skulle det være forekommet, at vi ikke ønskede at se på yderligere dokumentation, så har vi ikke gjort det, vi skulle.

Mistroiskhed belønner sig

Helle Asmild giver dog ikke meget for den forklaring, som Codan efterfølgende er kommet med.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at det måske ser ud til, at min sag ikke er helt så afgjort, som den syntes at være i sidste uge, siger hun og fortsætter:

- Men de har jo prøvet at snyde mig. Jeg kan ikke se, at der skulle være tale om andet. Det er lidt sådan en 'går den, så går den'-måde at føre forretning på.

Af den grund regner hun ikke med, at hun fremover fortsat vil være kunde hos Codan.

- Det kræver sådan en ekstrem mistroiskhed, hvor jeg har optaget alt, taget videoer af alt og gemt materialet. For ellers bliver jeg røvrendt. Sådan kan vi jo ikke være over for hinanden, det bliver jo ikke til at holde ud.

Mette Frederiksen pressemøde

Folketinget skal beslutte, om Mette Frederiksen skal for en rigsret

gravid gravide kvinde kvinder barsel barselsorlov fødsel fødsler mave graviditet børn barn baby

Politikere stiller spørgsmål: Online fødselsforberedelse bør kunne tilbydes

Trine Korsgaard (1)

Lejere raser over ejendomsselskab – føler sig snydt og bedraget

Ole Klausen

playOle er hjerneskadet, men kommunen vil ikke sende ham på specialiseret botilbud

Coronatest gennem næsen

Positivprocent fra lyntest har ligget under én i to uger

Vaccine dosis.

Dansk efterspørgsel på vaccine-rejser til Dubai: - Det er helt absurd