TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
19. sep 2022, kl. 21:19
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flextrafik svarer på kritik: - Hver ulykke er én ulykke for meget

71-årige Torben Rasmussen fra Skanderborg har oplevet hele fire gange at komme til skade under kørsel med Flextrafik. Nu svarer Midtraffik på kritikken.

Thomas Dalgaard Mikkelsen, som er funktionsleder i Midttrafik, beklager for de ulykker, Torben Rasmussen har været udsat for.
Thomas Dalgaard Mikkelsen, som er funktionsleder i Midttrafik, beklager for de ulykker, Torben Rasmussen har været udsat for.
  • Anne Bjørnskov Matthiesen
    Anne Bjørnskov Matthiesen
    Lokalreporter i Skanderborg Kommune

En buket blomster som undskyldning.

Det var, hvad 71-årige Torben Rasmussen modtog fra Flextrafik efter tredje ulykke, han var udsat for under en køretur med selskabet. Men allerede dagen efter gik det galt igen.

På TV2 ØSTJYLLAND har vi for nylig fortalt om Vibeke Frandsens utryghed ved at sende sin far Torben Rasmussen afsted i Flextrafiks busser, da han fire gange er kommet til skade under køreturene.

- Hver ulykke er én ulykke for meget

Nu svarer Midttrafik på kritikken og beklager for episoderne. 

Sagen tages meget alvorligt, udtaler Thomas Dalgaard Mikkelsen, som er funktionsleder i Midttrafik.

- Hver ulykke er én ulykke for meget.

- Når vi får de her henvendelser ind, tager vi dem derfor dybt alvorlige – vi kigger dem igennem, vi kontakter vognmanden, og vi får at vide, om alle procedurer er fulgt, og om vognen overholder de krav, der nu engang skal være, siger Thomas Dalgaard Mikkelsen.

Vibeke Frandsen efterspørger netop, at ulykkerne med hendes far bliver taget alvorligt. 

I påsken gik det helt galt. Da han skulle spændes fast, endte det i stedet med, at han rullede baglæns og faldt ud af bussen. Torben Rasmussen endte på hospitalet, hvor han skulle syes.

Torben Rasmussen med tydelige skader efter en af sine ulykker. Foto: Vibeke Frandsen.
Torben Rasmussen med tydelige skader efter en af sine ulykker. Foto: Vibeke Frandsen. Foto: Vibeke Frandsen

Et mønster?

Efter TV2 ØSTJYLLAND fortalte historien om Torben Rasmussen, er der kommet flere reaktioner på Facebook, hvor folk fortæller om lignende oplevelser.

Det kunne ligne et mønster, er det det?

- Jeg vil gerne sige, at det faktisk er meget få henvendelser, vi får om året, der omhandler decideret personskade. Det er omkring 30 henvendelser, og her skal vi altså tage i betragtning, at det er over en million ture, vi udfører hvert år med flextrafik, siger funktionslederen.

quote
Det vi gør nu, det er, at vi eskalerer op på antallet af kontroller.
Thomas Dalgaard Mikkelsen, funktionsleder i Midttrafik

Flere kontroller

Han opfordrer folk til at henvende sig, hvis de har dårlige oplevelser med Flextrafik, så det kan blive undersøgt. 

Thomas Dalgaard Mikkelsen fortæller også, at der nu vil blive sat ekstra ind, for at undgå ulykker som dem Torben Rasmussen har været udsat for.

- Det vi gør nu, det er, at vi eskalerer op på antallet af kontroller. Vi har jo mange kontroller hvert eneste år af vores vogne, og det opgraderer vi i en periode nu. Vi har både fokus på om procedurer bliver fulgt, og om det udstyr, chaufførerne har til rådighed, opfylder alle krav.

Chaufførerne skal kunne betjene udstyret

71-årige Torben Rasmussens ulykker under kørsel med Flextrafik er sket, fordi han ikke har været ordentligt spændt fast i bussen. 

Han er handicappet efter at have brækket nakken for fem år siden og er derfor fikseret i en kørestol. Hans nakke er meget skrøbelig og et slag kan i værste fald koste ham livet. 

Torben og Ella Rasmussen ved deres guldbryllup sidste sommer.
Torben og Ella Rasmussen ved deres guldbryllup sidste sommer. Foto: Vibeke Frandsen

Thomas Dalgaard Mikkelsen fortæller, at det er et krav, at chaufførerne i Flextrafik kan betjene udstyret, og at de kan servicere handikappede kunder.

- Allerede i foråret træf vi beslutninger om, at opskalere de her kurser, så man skal gennemføre endnu flere kurser, når man har med handicappede og bevægelseshæmmede kunder at gøre.

- Vi starter en kontrol af alle vogne, for at sørge for at udstyret i vognene er i orden, og chaufførerne kan finde ud af at betjene det, siger funktionslederen.

Ifølge Thomas Dalgaard Mikkelsen kan man trygt sende sine handikappede pårørende med en Flextrafikbus og der arbejdes på, at få nedbragt antallet af ulykker.

Torben Rasmussen har brækket nakken og er afhængig af andres hjælp. Men hele fire gange er han kommet alvorligt til skade i forbindelse med en køretur med Flextrafik.
facebook twitter mail

Læs også

  • Undskyldning fra Flextrafik

    Torbens mareridt: Mandag undskyldte Flextrafik - tirsdag ramte ulykken igen

Mest sete

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • Tørke

    Efter ugers tørke: Vandværk indfører restriktioner

  • Liveblog
    frank drabssag

    LIVE: Endnu en seksuel relation belyses i spektakulær drabssag

  • Palle Lumby Holmsø Resort

    Palle er flyttet på spritnyt resort: - Jeg tror, det er et sted, man bliver yngre med årene

  • Vanding

    Tørken er her: Her er gartneres tips til vanding

  • Julie Okkels Graversgaard

    Tandlæge sagde fra: 18-årige Julie tog 17 poser snus om dagen

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • IMG_2432

    Ny app skal med danskerne på sommerferie

  • ejvind jensen duo

    Har kæmpet i flere år: Nu får fiskerne stort ønske opfyldt

  • Tørke

    Efter ugers tørke: Vandværk indfører restriktioner

  • 20210429-140003-L-3248x2168ma

    Klagesager afvises - omstridte parker rykker nærmere

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • Øxenholt Drab på Djursland undersøgelse udbrændt bil Frank Dan Nørgaard Jørgensen

    Anklager: Frank skulle dø, så tiltalt kunne blive far

  • Aarhus Universitetshospital AUH sygehus Skejby

    Kirurger forlader hospital efter kræftsag om lange ventetider

  • spritbilist

    Spritbilist med tårnhøj promille snuppet i mors bil

  • handicapbus

    Betina bliver overfuset og svinet til: Dropper indkøbsture

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.