Flere morgenuheld på motorvejene - nu er der åbnet igen
Tirsdag morgen spærrede to uheld motorvejene omkring Aarhus. Nu er der ryddet op.
Motorvejene er igen farbare
Hen på morgenen er der nu ryddet op efter begge uheld, og trafikken kan igen passere.
Et uheld på Herningmotorvejen mellem Galten og Skovby skaber tirsdag morgen kø i retning mod Aarhus. Venstre vognbane er spærret, melder P4's trafikradio.
Politiet har kortvarigt spærret begge spor, mens de involverede biler bugseres væk fra vejbanerne, melder P4 kort før klokken otte.
Omkring klokken 8.15 er Herningsmotorvejen genåbnet, og trafikken flyder igen.
Til gengæld er der nu spærret på E45, som også er ramt af uheld. Det er i sydgående retning lige syd for motorvejskryds Aarhus Vest. Tidligere var én vognbane spærret, men klokken 8.15 er der helt spærret.
Der ventes tidligst at være ryddet op og genåbnet klokken 08.30.