Festivalen bliver, hvor den er

Skanderborgs borgmester afviser rygter om flytning

Skanderborg-festivalens planer om at etablere sig på området Kærlig Heden ved motorvejen betyder ikke, at festivalen forlader de gamle lokaliteter i Bøgeskoven.

Det forsikrer Skanderborgs borgmester Jørgen Gaarde overfor Horsens Folkeblad på baggrund af rygter om, at kræfter skulle arbejde på at få festivalen smidt ud af skoven.

- Jeg vil gerne aflyse den bekymring, der måtte være for, at hele festivalen skal flyttes til Vrold i fremtiden. Vi har ingen drøm om at flytte festivalen ud på en bar mark. Festivalens varemærke er jo dens unikke placering i den fredede dyrehave, som ingen andre i landet kan matche, siegr borgmester Jørgen Gaarde (S) til Horsens Folkeblad.

I slutningen af marts indledes en større debat mellem kommune og borgere om festivalens fremtidige rolle