Foto: Privatfoto / TV2 ØSTJYLLAND

Familie har sejlet ved Himmelbjerget i 50 år: Se de gamle billeder

Tirsdag var det præcis halvtreds år siden, at familien Thorup fra Skanderborg for første gang satte deres lille jolle i vandet ved Søsporten i Skanderborg. 

Jollen med navnet "PIPPI" er stadig sejldygtig, og familien fejrede derfor bådens jubilæum med en tur på vandet. Både båd, deltagere og rute var præcis den samme, som for 50 år siden. Selv frokosten var den samme: Dåseleverpostej, torskerogn og spegepølse. 

- Vi synes jo, det er dejligt, og der er jo kommet svigerbørn og børnebørn til, og de er alle sammen ligeså glade for at sejle, som os, siger Kirsten Thorup, der sammen med sin mand købte båden tilbage i 1970. 

Tirsdag var hele familien Thorup samlet for at fejre 50-årsjubilæet for deres første sejltur sammen. 

Herunder kan du se en række billeder fra familien tur dengang for 50 år siden. 

En enlig kano stryger forbi på vandet.  Foto: Privatfoto.

Hjejlen med Himmelbjerget i baggrunden.  Foto: Privatfoto.

Himmelbjergtårnet vogter over den spejlblanke sø. Siden 1891 er der ikke blevet ændret på tårnet.  Foto: Privatfoto.