Små mælkekartoner står linet op i det særlige mælkekøleskab på Den fri Hestehaveskole ved Galten.
Fire mælk til 0. klasse og tre til 1. klasse.
Havde det været for ti år siden, havde der været langt flere mælk i køleskabet.
- I de små klasser var det før næsten alle, der fik mælk. Nu er det lige omvendt. Nu er det få, der får mælk, siger Inge Madsen, der er sekretær på skolen.
Det er hende, som hver uge får listen om antallet af elever, som skal have mælk.
Skolen har 196 elever, og i denne uge er det kun 35 af dem, som skal have skolemælk - godt 17 procent.
Fire forældre til elever på Den fri Hestehaveskole ved Galten forklarer, hvorfor der børn enten får eller ikke får skolemælk. Video: Thomas Gam Nielsen
Luk videoEn af dem, som ikke længere skal have skolemælk, er Lærke, som lige er begyndt i 1. klasse.
- Hun fik det i 0. klasse. Hun skal til at begynde i 1. klasse, men hun sagde selv, at hun ikke havde lyst til at få det mere, siger Annemarie Cæsar, der er Lærkes mor.
Mejeriforeningen: En lille nedgang
Det er Mejeriforeningen, med hovedsæde i Aarhus, som står for landets største skolemælksordning. De leverer til 1400 skoler landet over ud af godt 2000 skoler i alt.
Da der også findes andre lokale mælkeordninger, er der ikke noget samlet overblik over, hvor mange østjyske elever der får mælk i skolen.
Også Mejeriforeningen oplever, at færre elever tilvælger skolemælk på de skoler, som de har leveret til i alle årene.
- Over de seneste fem år, er der sket et fald på fem procent, siger Jan Hermansen, afdelingsleder i Mejeriforeningen og uddyber:
- Vi vil selvfølgelig gerne have, at der er flere elever, som vælger skolemælk, men vi er da stolte af, at der er så mange skoler som tilbyder mælk via vores ordning.
Han understreger også, at det typiske billede er, at der er lidt flere end 17 procent af en skoles elever, som får skolemælk:
- Det svinger imellem alt fra 60 procent til 15 procent, siger han.
Fødevarestyrelsen: Ikke en bekymrende udvikling
Fødevarestyrelsen anbefaler ikke decideret, at børn og unge bør drikke mælk, men skriver på deres hjemmeside, at ¼-½ liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner.
- Og så er det et officielt kostråd, at folk bør vælge magre mejeriprodukter, siger Trine Enevold Grønlund fra Fødevarestyrelsen.
Hun understreger, at hvis børnene ikke kan lide skolemælk, skal de ikke tvinges til det.
- Men som forældre skal man sørge for, at børn får nok calcium, siger hun og uddyber:
- Så hvis man har et barn, der ikke får mælk, så skal de have tilstrækkeligt med calcium på anden vis.
Andre kilder til calcium kan eksempelvis være nødder, grønne grønsager, sardiner og fuldkornsprodukter.
Arla: Vi er en mælkenation
I foråret lancerede Arla en stor kampagne, som satte fokus på, hvad de mener, er en skinger debat om fødevarer og sundhed.
Det er nemlig ikke kun skolemælken, der svinder - men salget af mælk generelt. Og det gør ondt på Arla. Her oplever man et fald på salget af drikkemælk på 2,5 til 3 procent om året de seneste år.
Vi er en mælkeproducent og er selvfølgelig kommercielt interesseret i, at der bliver solgt mælk, men det handler også om folks sundhed.
Kasper Ibsen Beck, Kommuniaktionsdirektør, Arla Danmark
- Danmark er et mejeriland, og danskernes har traditionelt drukket meget mælk, og når folk sætter spørgsmålstegn ved mælks sundhed, så er vi nødt til at reagere, siger Kasper Ibsen Beck, kommunikationsdirektør Arla Danmark.
Han mener, at en af årsagerne til, at færre propper mælk i indkøbskurven, skal findes i sundhedsdebatten, hvor mælk er blevet kritiseret for ikke at være så sundt, som de fleste danskere er blevet opdraget til.
- Hele debatten om kost, sundhed og fødevarer er blevet skinger, og myterne om mange forskellige fødevarer får lov til at eksistere i vid udstrækning i dag, siger Kasper Ibsen Beck.
Som modsvar til anti-mælke-drikkerne har Arla lanceret blandt andet en stor tv-reklame, hvor børn i et klasselokale udveksler forskellige synspunkter om mad og madpakker.
Til sidst tager en pige sin skolemælk frem, og selv om de andre elever sender bebrejdende blikke, så siger hun til sidst, at de skal slappe af.
- Ideen bag reklamefilmen er at vise, hvor skinger samtalen er blevet. Ved at få børnene til at tale som voksne om den ene og anden kur, så adresserer vi her usandhederne om mælk, siger han og fortsætter:
- Vi er en mælkeproducent og er selvfølgelig kommercielt interesseret i, at der bliver solgt mælk, men det handler også om folks sundhed. Vi er i en situation nu, hvor en mindre del af danskerne drikker mælk, og en større del er forvirret om sundheden af mælk.
Forældre frygter ikke mangel på calcium
Forældrene til elever på Den fri Hestehaveskole har dog forskellige syn på, om det er problem, om børn drikker mælk eller ej.
- Vi synes, det er vigtigt, de får det calcium, de har brug for i løbet af dagen, og at de lide det, siger Flemming Steenbach, der er far til tre elever på skolen.
Hans børn får skolemælk, mens Stine Bundoline Dam Pedersens to drenge ikke længere er med i ordningen.
Hun har ikke noget imod mælk, mens hendes børn kan ikke lide det, og hun er ikke bekymret for, om de ellers er sunde og raske.
- Den yngste får andre mejeriprodukter, og jeg har overvejet, om den ældste skal have en form for kalktablet, men jeg er ikke bekymret for hans sundhed, siger hun.
De officielle kostråd
2. Spis frugt og mange grønsager
3. Spis mere fisk
4. Vælg fuldkorn
5. Vælg magert kød og kødpålæg
6. Spis mindre mættet fedt
7. Vælg magre mejeriprodukter
8. Drik vand
9. Spis mindre sukker
10. Spis mad med mindre salt
Kilde: Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk