Ung ville anmelde overgreb: - Er du sikker på, du vil bruge kræfter på det?

Direktør i Florahuset mente angiveligt ikke, det kunne betale sig at anmelde muligt seksuelt overgreb til politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Beskrivelser af hændelsen fra en tilsynsrapport udarbejdet af Socialtilsyn Midt.

- Er du sikker på, at du vil bruge så mange kræfter på det. Vi skal jo stå neutrale, og du skal snart flytte.

Sådan skulle direktøren i botilbuddet Florahuset, Rania Radi, have sagt til en ung kvinde i forbindelse med, at den unge kvinde i foråret 2024 fortalte, at hun overvejede at politianmelde et seksuelt overgreb.

Et overgreb, som angiveligt skulle være begået af en pædagogvikar.

Det beskriver dokumenter, som TV2 Østjylland har fået aktindsigt i hos Socialtilsynet.

- Det er helt galt. Og du må aldrig stille spørgsmål, som de gør. Om den unge nu synes, det er så slemt, og om den unge nu er sikker på, det skal anmeldes, lyder vurderingen fra Christine Hemme, der er lektor ved VIA University College og ekspert i anbragte børn og unge.

TV2 Østjylland har ad flere omgange været i kontakt med direktør i Florahuset, Rania Radi, der ikke ønsker at stille op til interview eller kommentere den kritik, hun og Florahuset bliver mødt med.

Forskellige versioner

Ifølge Socialtilsynets dokumenter fortæller den unge kvindes rådgiver via telefon med tilsynet ligeledes, at Rania Radi over for den unge skulle have givet udtryk for, at det ikke kunne betale sig at anmelde. Og derudover, at årsagen skulle være, at den unge snart skulle flytte.

Men direktør Rania Radi har, ifølge Socialtilsynets dokumenter, en anden version.

- Direktøren italesætter, at det er den unge, der har udtalt, at det ikke kunne betale sig, og at den unge har trukket anklagen tilbage over for direktøren, lyder det i tilsynets rapport.

Om Florahuset

Florahusets målgruppe er børn og unge mellem 7 og 18 år.

Af Florahusets hjemmeside fremgår det, at personalet har særlig viden om unge og familier med etnisk minoritetsbaggrund. Og at målgruppen er børn og unge, som har været udsat for en form for omsorgssvigt og eventuelle kulturelle udfordringer som for eksempel æresrelaterede konflikter, herunder negativ social kontrol.

"Når unge modsætter sig familiens traditioner, forventninger og normer, kan det skabe udfordringer og konflikter. Ære og skam kan spille en stor rolle i etniske minoritetsfamilier. Typisk tales der om ære og skam, når barnets eller den unges handlinger, ses som skadende for hele familiens omdømme", skriver Florahuset på hjemmesiden.

Kilde: Florahuset

Hvem, der har ret, er i princippet ligegyldigt. Botilbudet svigter dets ansvar, vurderer Christine Hemme.

- Det er utilstedeligt. Du skal altid tage sådan nogle ting alvorligt. Det skal anmeldes til politiet, ligesom der skal ske underretning til kommunen, der har anbragt den unge.

Tilbage på nattevagt

Men den påståede sag om overgreb og de efterfølgende uenigheder om en eventuel anmeldelse er ikke det eneste, Socialtilsynet bemærker om sagen.

Det vurderer Socialtilsynet

Den 16. juni 2024 sætter Socialtilsyn Midt Florahuset under skærpet tilsyn.

Tilsynet vurderer blandt andet, at:

  • Flere unge ikke trives eller føler sig respekteret. Og at den store udskiftning i personalet gør, at det er svært for de unge at knytte sig til dem.

  • Der er alvorlige kvalitetsmangler i ledelsen, og at ledelsen ikke driver botilbuddet forsvarligt.

  • Flere unge har fortalt tilsynet, at de er blevet opfordret til at tale pænt om tilbuddet, da det ellers kunne få konsekvenser for deres anbringelse.

  • En ung fortæller, at medarbejdere anvender trusler som metode. En anden beretter om åndenød og hjertebanken, når vedkommende er i nærheden af Florahuset.

  • Personalegennemstrømningen i tilbuddet er næsten 77 procent.

  • Direktøren har givet ukorrekte oplysninger til tilsynet om de medarbejdere, der er ansat. Og at direktøren ikke har overblik over tilbuddets personalegennemstrømning.

  • Flere unge oplyser, at der bliver gjort forskel på køn.

Den 16. oktober 2024 meddeler Socialtilsynet, at tilsynet inddrager godkendelsen til at drive botilbud. Tilsynet konkluderer, at forholdene er af så mangelfuld og bekymrende karakter, at Florahuset ikke lever op til loven.

I tilsynets afgørelse står der blandt andet, at unge giver udtryk for, at medarbejdere ikke lytter, truer og ikke overholder aftaler. At stedet bør lukkes, og at andre børn ikke bør opleve det samme.

Kilde: Socialtilsyn Midt

Første gang den anklagede medarbejder er tilbage i tilbuddet, giver ledelsen den pågældende person en nattevagt.

Direktør Rania Radi oplyser til tilsynet, at de har talt med den unge og aftalt, at hun kan sove hos en af de andre unge i tilbuddet.

Men Socialtilsynet er ikke imponerede over løsningen.

- Det er Socialtilsynets vurdering, at ledelsen har pålagt den unge et urimeligt ansvar, hvilket indikerer manglende forståelse for den unges traumer, angst og særlig sårbare situation, konkluderer tilsynet i en rapport.

Helt skudt forbi

Lektor ved Via University College, Christine Hemme, vurderer, at Florahuset forsømmer at beskytte den unge, mens dens mulige sag om overgreb ruller.

Blandt andet ved, at den pågældende ansatte bliver sat i nattevagt, hvor den angivelige overgrebsmand er den eneste medarbejder, den unge kvinde kan kontakte den nat. Og at den unge skal sove hos en af de andre anbragte.

- Det er helt skudt forbi. Det kan man selvfølgelig ikke. De skal hele tiden beskytte den unge, som skal have særlig støtte, hvis der er behov, forklarer Christine Hemme.

Sagen om det mulige overgreb bliver omkring to måneder senere anmeldt til politiet af Allerød Kommune, der har anbragt den unge i Florahuset.

Allerød Kommune bekræfter at have modtaget en underretning i sagen den 1. marts, men har afvist at svare på TV2 Østjyllands spørgsmål i sagen.

Ingen kommentar

TV2 Østjylland fortalte mandag, hvordan både tilsyn, eksperter og personer med kendskab til Florahuset kritiserer forholdene i det private botilbud, der ligger ved Skanderborg.

Mandag kunne man også læse om "Yasmins" oplevelser på en sommerhustur godkendt af botilbuddets ledelse, hvor en ansat efterfølgende blev dømt for anden seksuel omgang end samleje med to unge kvinder.

Da TV2 Østjylland i begyndelsen af oktober første gang anmoder om et interview med direktør, Rania Radi, meddeler hun skriftligt, at bestyrelsen i Florahuset har besluttet at lukke stedet.

Socialtilsynet sender 16. oktober Florahuset en varsel om at inddrage stedets godkendelse.

TV2 Østjylland har siden været i kontakt med Rania Radi, der fastholder, at hun ikke ønsker at kommentere kritikken.

Hun har i stedet skrevet følgende til TV2 Østjylland via mail 31. oktober 2024:

- Jeg har ingen kommentarer til TV2 Østjyllands dækning af Florahuset, men jeg kan oplyse, at Florahuset lukker den 30. november 2024, hvor de unge, der har været tilknyttet Florahuset, alle er videre, og medarbejderne er opsagt.

Svigtet på bostedet

Se hele dokumentaren 'Svigtet på bostedet' her eller på TV 2 PLAY.

Du kan også lytte til podcasten af samme navn på din foretrukne podcastplatform.

TV2 Østjyllands dækning af udfordringerne i Florahuset er tilvejebragt med dokumentation i form af blandt andet dombøger, videomateriale fra sommerhusturen, dokumenter fra Socialtilsyn Midt og oplysninger fra DMI's vejrarkiv.

TV2 Østjylland har derudover interviewet ni tidligere medarbejdere og to tidligere anbragte i Florahuset, der fortæller om deres oplevelser i botilbuddet. To eksperter har hjulpet med at vurdere sagen.

Direktøren i Florahuset, Rania Radi, er blevet forelagt alle kritikpunkter og ad flere omgange tilbudt interviews. Hun har ikke ønsket at medvirke.

Hun har i stedet skrevet følgende til TV2 Østjylland via mail 31. oktober 2024:

- Jeg har ingen kommentarer til TV2 Østjyllands dækning af Florahuset, men jeg kan oplyse, at Florahuset lukker den 30. november 2024, hvor de unge, der har været tilknyttet Florahuset, alle er videre, og medarbejderne er opsagt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google