Efter frygtet fiskevirus-udbrud: Fødevarestyrelsen er i vildrede

Den frygtede fiskesygdom IHN-virus ramte i starten af juni Pinds Mølle Put & take. Derfor lukkede de, men siden har de ikke hørt mere fra Fødevarestyrelsen.

De sidste uger har været særdeles hårde for Pinds Mølle Put & Take i Hørning.

Fødevarestyrelsen lukkede den 4. juni fik fiskesøen i Hørning, da der blev konstateret den smitsomme fiskesygdom IHN-virus i deres søer. Siden har Pinds Mølle Put & Take ikke hørt mere fra Fødevarestyrelsen om, hvordan de skal forholde sig til sygdommen.

- Situationen er fuldstændig den samme, som da vi lukkede den 4. juni. Vi har ikke hørt noget om, hvordan vi skal forholde os til søen, eller hvad vi skal gøre, siger Jannie Østergaard, medarbejder hos Pinds Mølle Put & Take til TV2 ØSTJYLLAND.

Lige nu ligger fiskesøen ifølge Jannie Østergaard fuldstændig urørt, og fiskene er stadigvæk i søen.

- Vi havde forventet, at vi havde fået besked nu, siger medarbejderen.

IHN-virusset er ifølge Jakob Munkhøj Nielsen ikke smitsom overfor mennesker.
IHN-virusset er ifølge Jakob Munkhøj Nielsen ikke smitsom overfor mennesker.

Ingen afklaring endnu

I Østjylland er et dambrug og udover Pinds Mølle Put & Take blevet lukket midlertidigt på grund af IHN-virus. Derudover er fem fiskesøer under offentligt tilsyn, da de enten har delt vand eller handlet med fisk med smittede dambrug.

Fødevarestyrelsens fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen fortæller, at de i styrelsen ikke er afklaret med, hvordan de skal løse situationen med den smitsomme sygdom endnu.

- Jeg kan til fulde forstå, at det er frustrerende for den lukkede fiske-sø, og også for de fiskere der ikke kan fiske, men vi står overfor en alvorlig og smitsom sygdom for fisk. Men det er vigtigt at understrege, at sygdommen ikke er farlig for mennesker., siger Jakob Munkhøj Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Hvad er IHN-virus?

Ifølge fødevarechefen glæder de betingelser, som de gav til de lukkede fiskesøer, indtil virksomhederne hører andet. Det betyder, at fiskesøerne skal holde lukket, og alt færdsel ved søerne er forbudt for uvedkommende.

- Vi er ikke afklaret med hvordan vi skal løse situationen, så jeg kan ikke love, at der bliver åbnet snart. Vi skal blandt andet forhøre os med EU-kommissionen, siger han.

- Det er helt ad pommern til økonomisk

Pinds Mølle Put & Take væbner sig lige nu med tålmodighed, men tingene har været svære, fordi det er lige nu, er en stor del af højsæsonen, der forsvinder for virksomheden.

- Det er helt ad pommern til økonomisk. Det er jo ikke nogen måde at drive en forretning på, siger Jannie Østergaard.

Hun håber, at Fødevarestyrelsen snart giver dem besked om, hvordan de skal håndtere deres sø med smittede fisk snarest muligt.

- Jeg har ingen idé om, hvor lang tid vi kan klare os på denne måde, men det ser sort ud, siger Jannie Østergaard.

Den hurtigste men bedste løsning

Hos Fødevarestyrelsen står de i et dilemma som kan være afgørende for Danmarks fiskebestand. Derfor tager det ifølge Jakob Munkhøj Nielsen også tid at tage en endelig beslutning om håndteringen af IHN-virusset.

- Vi skal finde ud af, om sygdommen skal bekæmpes, eller vi i Danmark vælger at sige, at nu har vi IHN-sygdommen, og den må vi lære at leve med. Det er et emne, som vi også vil drøfte med interessenterne, siger han.

Han ved dog godt, at det kan være svært for de enkelte ejere af dambrug og fiskesøer, der står i uvished i mellemtiden.

- Vi skal hurtigst muligt arbejde os hen imod en løsning, som vi vil drøfte med relevante interessenter. Både Danske Ørredsøer, som er brancheorganisation for fiskesøerne, og Dansk Akvakultur, som er brancheorganisation for dambrug, siger fødevarechefen.

Lige nu er seks dambrug og en fiske-sø lukket i Danmark.

Fødevarestyrelsens hjemmeside opdateres dagligt med en status på udbredelsen af IHN-virus.

Trafikulykke Grenåvej

Efter bil landede på to andre biler: Bilist sigtet for narkokørsel

Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Bøfsandwich

I foråret vandt Jesper prisen for Danmarks bedste bøfsandwich: Nu er det stukket helt af

Småfest

play Første dag med Småfest: Rammerne er mindre, men festivalstemningen er i top

Dagens mest læste