Dronningen til Smukfest
Regentparret svinger forbi bøgescenen
Egentlig sluttede Smukfest 2012 for et par uger siden, men bøgescenerne står stadig klar til brug.
Dronningen skal nemlig opleve den særlige festivalstemning i Dyrehaven, når hun sammen med prinsgemalen besøger Skanderborg d. 2 september. Det skriver stiften.dk.
På regentparrets 5 timers lange besøg i byen, skal de tilbringe 35 minutter i Dyrehaven, hvor festiavlarrangørerne har sat et mini- festivalprogram sammen med blandt andet lokale Peter Sommer på bøgescenen.
Vil vise innovative tiltag
Det har krævet sit at finde ud af, hvordan man laver en festival, man kan vise frem, når publikum er taget hjem, og det meste er pakket langt væk.
- Det vi gør, er, at vi præsentere Dronningen for nogle af de innovative tiltag, vi har med under festivalen. Det vil sige, at hun skal se tent-houses, sleep-cans og nogle af de alternative boformer, man bruger herude, siger talsmand for Smukfest Poul Martin Bonde til stiften.dk.
Danmarks dronning ankommer i Dyrehaven 2. september klokken 16.40-17.15, men almindelige borgere er velkomne til at møde op allerede klokken 15.00 til jubilæumskoncert og kaffe og kage.