Disco-legender på Smukfest
Nile Rodgers og Chic kommer på Smukfest
Du kender garanteret sangene Le Freak og Good Times. Hvis ikke på navnet, så i hvert fald, når du hører dem.
Og er der mulighed for at høre dem på Smukfest, der har inviteret Chic og Nile Rodgers forbi. Det bekræfter Smukfest i en pressemeddelelse.
Disco-legenderne har været aktive siden 70'erne, og de har stået for noget af det mest skelsættende, der er lavet på disco-scenen.
Bandet har sandsynligvis nye sange med i bagagen, når de gæster Skanderborg og Smukfest. Der er i hvert fald annonceret nyt album i løbet af 2015, og den første single 'I'll be there' udkommer den 23. marts.
Det bliver gruppens niende albumudgivelse, og den første plade i 23 år.
Nile Rodgers, der er medstifter af Chic, har i årenes løb arbejdet sammen kæmpe navne som Daft Punk, David Bowie, Duran Duran, Mick Jagger og Madonna.
Du kan høre et af Chics store hits, Le Freak, her
Smukfest løber fra den 5. til den 9. august. Både partoutbilletterne, fredagsbilletterne og lørdagsbilletterne er allerede udsolgte, men man kan stadig få billet til onsdag, torsdag og søndag.