Direktør efter ulykke: Vil give alt for at få mit gamle liv igen
Kamstrup-CEO Per Asmussen går fra succesfuld topchef til sygdomsramt lediggænger, men han vil ikke have medynk
For tre år siden blev Per Asmussen ramt af en VVS-mand, der havde alt for travlt.
I sin varebil kører VVS-manden overfor rødt. Han rammer ind i siden på Per Asmussen med 60 kilometer i timen.
- Jeg bliver slynget over i den modsatte vejbane, hvor jeg så møder den næste bil. Så snurrer jeg en kvart gang rundt og bliver så ramt af en tredje bil, fortæller Per Asmussen afdæmpet og nøgternt.
Per Asmussen er direktør for Kamstrup. En succesfuld virksomhed med over 1200 medarbejdere og en årlig omsætning som i 2017 forventes at snige sig over to mia. kroner.
Han husker ikke selv ulykken, da han bliver slået ud af den voldsomme medfart, men han har på baggrund af politirapporten haft mulighed for at rekonstruere de skæbnesvangre begivenheder.
For Per Asmussen har konsekvenserne været enorme.
I slutningen af marts meddelte han, at han trækker sig fra posten som topchef i Kamstrup. I dag er han påvirket af konstante nakke- og hovedsmerter.
Han kan ikke sidde foran en computerskærm og må mange gange dagligt lægge sig ned for at hvile.
Før ulykken i 2014 kunne Per Asmussen sagtens have en arbejdsuge på 50-70 timer, men de sidste tre år har han arbejdet på nedsat tid.
Alligevel vil han ikke have, at interviewet ”bliver noget med medlidenhed og ynk”.
- Det har jeg ikke brug for, lyder det fra den snart forhenværende CEO allerede inden interviewet er i gang.
Havde det ikke været for VVS-manden i varebilen ville han med glæde have forsat sit travle arbejdsliv. Gerne de næste ti år.
- Men når jeg under omstændighederne ikke er den bedste til jobbet, så skal jeg heller ikke have det. Når jeg ikke kan arbejde på fuldtid, så kan jeg heller ikke være den bedste til det her job. Det er ikke et deltidsjob, det her, konkluderer Per Asmussen.
Ikke vant til lediggang
Per Asmussens stemme liver op, når han beskriver sin tid i spidsen for Kamstrup.
- Det har jo været et liv, som jeg gerne ville have det. Et liv med fuld fart og turbo på. Jeg har altid skullet rive i et eller andet og gerne ti forskellige ting på én gang, fortæller Per Asmussen.
Men villigheden og evnen til at gabe over mange ting på én gang er pludselig endt med at blive en ulempe:
- Én af mine styrker har nok altid været, at jeg aldrig har kunnet sidde stille. Jeg har aldrig kunnet slappe af. Det har været min styrke indtil nu, og nu er det pludselig min svaghed. Det er jo et eller andet sted nødvendigt at slappe af for at komme ovenpå igen, ræsonnerer Per Asmussen.
Til trods for at de fysiske konsekvenser er markante, er det imidlertid forpligtelsen overfor de ansatte, som fylder mest:
- Det er især ansvarsfølelsen, som rammer mig. Følelsen af, at jeg har et ansvar, og lige nu lever jeg ikke godt nok op til det. Det er det værste, lyder det fra Per Asmussen.
Liv uden karriereplan
At Per Asmussen skulle have en karriere med direktørstillinger hos både Alstom-gruppen, Grundfos og Kamstrup, stod ikke nødvendigvis skrevet i stjernerne.
Sammen med to søstre voksede han op i Viborg med en far, som ernærede sig som kommunal kontorassistent og sidenhen advokat, mens moderen var hjemmegående.
Læs også
- Jeg havde aldrig kendt en ingeniør, men da jeg var en 6-8 år gammel fandt jeg ud af, at det ville jeg være. Jeg kan huske at jeg læste Politikens ”Hvad kan jeg blive?” med stor interesse, og jeg fandt ud af, at ingeniører var nogle, som lærte en hel masse om, hvordan ting fungerer, og hvordan de bliver fremstillet, fortæller Per Asmussen
Han blev færdiguddannet som civilingeniør i 1983 og tog efterfølgende en HD-uddannelse ved Handelshøjskolen i København, som han færdiggjorde i 1986.
Herefter begyndte lederfornemmelserne at melde sig:
- Ambitionen om at blive leder formede sig stille og roligt, da jeg havde mit første job. Jeg arbejdede ved De Danske Sukkerfabrikker, og jeg begyndte at interessere mig meget for sammenhængen i firmaet – det store billede, og ikke bare mit lille hjørne, lyder det med begejstring fra Per Asmussen.
Sidenhen tog han lederuddannelser i både England og Schweiz, men karrieren har aldrig fuldt en fast drejebog:
- Jeg har aldrig haft en langsigtet karriereplan af nogen art. Jeg har taget ét skridt ad gangen og forsøgt at gøre det så godt, som jeg kunne i det job, jeg nu havde.”
”Min fritid er blevet elimineret”
Nu må Per Asmussen affinde sige med, at karrierestigen i første omgang ikke har flere trin. Og det er ikke kun i sit professionelle virke, at bilulykken har haft konsekvenser for ham.
Han har tidligere holdt sig aktiv med både mountainbike-kørsel og sejlsport.
- Min arbejdstid er blevet nedsat, men min fritid er blevet elimineret. Jeg har altid dyrket masser af sport, og der er jo intet af det, som jeg kan mere.”
De sidste to år har Per Asmussen ikke oplevet bedring, og han forventer ikke at blive rask igen.
Læs også
Når Kamstrup har fundet en afløser til posten som CEO, skal Per Asmussen derfor i første omgang bruge tiden på at hvile og genoptræne.
Selvom han på sigt håber på at kunne varetage bestyrelsesarbejde i forskellige sammenhænge, bliver Per Asmussens tilværelse ikke den samme igen.
Og så er vi tilbage ved behovet for at få medlidenhed – eller mangel på samme:
- Jeg ville da give hvad som helst for at få mit gamle liv igen, men alt det der piv, det nytter ikke en skid – det er der ingenting, som bliver bedre af, understreger Per Asmussen.
Den kinesiske relativitetsteori
For Per Asmussen har bilulykken i 2014 betydet, at livet har taget en uforudset drejning. Han glæder sig over den store opbakning og hjælp, som hans kone og tre børn har kunnet yde.
Og så forsøger han konstant at sætte sin skæbne i perspektiv:
- Jeg minder gerne mig selv om, hvad jeg kalder den kinesiske relativitetsteori: Uanset, hvor skidt jeg har det, så er der milliarder af fattige mennesker i Kina, Indien, Afrika og andre steder, som gerne vil bytte. Hvis der er nogen, som man skal have medlidenhed med, så står der et par milliarder mennesker foran mig i køen!”