De danske kvinder tabte til Norge i Stjær
Danske håndboldkvinder tabte 22-21 til Norge i Stjær Hallen
Der var godt gang i den i Stjær fredag aften.
Her lagde byens idrætshal, Stjær Hallen, med plads til 400 tilskuere gulv til en vaskeægte håndboldlandskamp, da det danske udviklingslandshold for kvinder og det tilsvarende hold fra Norge mødtes.
Og den kamp vandt de norske kvinder med 22-21.
Danmark var bagud med 16-11 ved pausen, men selvom holdet altså præsterede en god anden halvleg og hentede noget af nordmændenes forspring, var det altså ikke nok.
Jette Hansen blev topscorer for Danmark med syv mål, og Jane Schumacher fra Randers HK blev kåret til kampens spiller.
Det er fjerde gang, at der er blevet afviklet en håndboldlandskamp i Stjær.
Du kan se, hvordan det så ud, da de danske kvinder tabte det tætte opgør i videoen øverst i artiklen. Videoen er filmet af Palle Hansen.