Brand: Flammer i frituregryde
Brandvæsen blev kaldt ud til pizzeria
17. jul 2014, kl. 22:14
Mere end 30 dage gammel
Brand og Redning i Skanderborg blev her til aften kaldt ud til en brand i et pizzeria.
Ifølge vagtchefen kom der klokken 21.21 et alarmopkald om, at der var brand i et pizzeria, og brandvæsnet måtte derfor skynde sig af sted til den østlige del af Skanderborg.
Da de kom frem til stedet, viste det sig, at branden var opstået i en frituregryde:
- Der var gået ild i frituregryden, som derefter havde bredt sig til ventilationssystemet, fortæller vagtchefen.
Efter en hurtig indsats blev branden slukket.