Borgerne glæder sig i Hylke
Første spadestik til ny skole og multihal
Det var en stor dag for landsbyen Hylke ved Skanderborg onsdag.
I flere år har byen nemlig kæmpet for at få en ny skole og et multihus til byen.
Nu er drømmen så gået i opfyldelse - og det er på grund af en usædvanlig stærk kampgejst blandt byens borgere:
Se også: Landsby med skoledrømme
- Vi er simpelthen en by i bevægelse. Vi vil det her, og vi har masser af børnefamilier, som står sammen, og folk, som har en masse drømme og ambitioner om det her sted, siger en af borgerne i Hylke, Karin Kobberø, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Historien om en landsby med kampgejst startede allerede tilbage i september 2013, hvor TV 2 | ØSTJYLLAND besøgte landsbyen, der kæmpede for at få renoveret den lokale skole, der var i dårlig stand. Nu er der gjort klar til første spadestik.
I alt har Skanderborg kommune afsat 4,6 millioner kroner til projektet., og borgerne har indtil videre indsamlet 100.00 kroner til at ombygge den gamle skole til multihus, som fremover skal rumme både cafe, bibliotek og forskellige træningslokaler:
- Vi kan jo se, at vi skaber resultater. Vi kan se, hvad vi gør for vores børn, lyder det fra Karin Kobberø.
Se mere om sagen i videoen øverst på siden.