Badeforbud i Skanderborg - små børn er særligt udsatte

Kommune appellerer til, at folk bruger deres sunde fornuft

Alger har det fremragende i det varme vejr, og det får nu konsekvenser i Skanderborg.

Her har kommunen indført badeforbud ved Stilling Strand, og det ser heller ikke ser lyst ud for Skanderborg Sø.

Skanderborg Kommune kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår vandet igen er til badning ved Stilling Strand.

quote Der er en tommelfingerregel om, at du skal kunne se dine fødder, hvis du står i vand til knæene.

Pernille Groth, miljøsagsbehandler, Skanderborg Kommune

- Vi har vurderet, at algekoncentrationen er for høj. Der kan være tale om blågrønalger, som kan udskille giftstoffer, når de nedbrydes. Små børn og hunde er mere udsatte end voksne mennesker, siger miljøsagsbehandler Pernille Groth til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Man kan få nogle symptomer som fx hovedpine, mavepine, hudirritation og feber, og hvis man oplever de situationer, skal man søge læge. 

For hunde gælder det, at de kan få alger i pelsen, og når de så slikker dem af, kan de blive forgiftet.

Det ser ud til, at Skanderborg Sø sandsynligvis også vil blive ramt af et forbud, lyder det fra miljøsagsbehandler Pernille Groth. 
Det ser ud til, at Skanderborg Sø sandsynligvis også vil blive ramt af et forbud, lyder det fra miljøsagsbehandler Pernille Groth. 

Brug din sunde fornuft

Pernille Groth pointerer, at algekoncentrationen hurtigt kan skifte afhængigt af vindretningen. Det ser dog ud til, at Skanderborg Sø sandsynligvis også vil blive ramt af et forbud. 

- Vi er begyndt at se flere alger i Skanderborg Sø. Det er også en situation, vi følger, og som vejret er nu, går det kun en vej, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er næppe mange, der tænker på Stilling som en badeby. Men faktisk har byen sin egen badestrand ved bredden af Stilling Sø.
Der er næppe mange, der tænker på Stilling som en badeby. Men faktisk har byen sin egen badestrand ved bredden af Stilling Sø. Foto: Google Maps

Miljøsagsbehandleren appellerer til, at folk bruger deres sunde fornuft, når de står ved strandkanten og kigger på søvandet.

- Der er en tommelfingerregel om, at du skal kunne se dine fødder, hvis du står i vand til knæene, siger Pernille Groth til TV2 ØSTJYLLAND.

Algeopblomstringer kan opstå på meget kort tid og forsvinde ligeså hurtigt igen. Algerne stuves sammen af vinden. Skumdannelser består ofte af døde alger og kan derfor være skadelige eller giftige. 

Her er fem baderåd, som er gode at kende.
Her er fem baderåd, som er gode at kende.

 

gerningamamnd

Kan du hjælpe politiet? Efterlyser mand for påsat brand

Kirsten Dyrman

Politidirektøren om helikoptere i luften og en ung kollega med familie på intensiv

20210622-014455-L-1920x1079we

EM-eventyr udløser fodboldfest i gaderne

COVID-19 LIVE:
20210604-173648-L-1920x1079we

liveblog Nye rejseregler kan give kø

hanne-knude-palshof_11

play Dyrlæger fravalgt: - Arrogant ikke at anerkende vores faglighed

Retten i Aarhus

Flugtbilist til betjent i retten: - Krammer?

Dagens mest læste