Århus på delt førsteplads efter sejr

Århus Håndbold vandt lokalopgøret mod Skanderborg Håndbold med 27-22

På en stærk defensiv spillede Århus Håndbold sig tirsdag aften op på en delt førsteplads i Boxer Herreligaen. Den blev sikret via en sejr på 27-22 over Skanderborg Håndbold i Ceres Arena.

Inden opgøret var det to hold med hver deres stime - Århus den positive og Skanderborg en negativ. Hjemmeholdet havde hentet fem point i de seneste tre kampe, mens udeholdet kom med fem nederlag i træk i bagagen.

Fra begyndelsen af opgøret var det dog ikke til at se, hvem der derfor af åbenlyse grunde var favorit. Holdene fulgtes ad, men lidt over halvvejs i 1. halvleg holdt de grønne fra Skanderborg så en lang scoringspause.

Alvorlig skade til Århus-fløj

Den brugte Århus til at bringe sig komfortabelt foran og kunne gå til pause med 14-9. Den aarhusianske defensiv lukkede af, og skytterne Henrik Hansen og Kasper Olsen gjorde, hvad de skulle i angrebet.

1. halvleg vil desværre også blive husket for en alvorlig skade til Århus' norske venstre fløj, Stian Brevik. I slutfasen vred han om, og man mistænkte straks en akillesseneskade. Meldingen fra Århus-lejren var efterfølgende nedslående, for fløjen var kørt direkte på sygehuset.

I 2. halvleg fik Skanderborg bedre fat og kom især lettere frem til sine scoringer. I de første 30 min. spillede man for langsomt, og gjorde det alt for let for Århus-forsvaret at lukke ned for kombinationsspillet.

Endnu en scoringspause hos Skanderborg

Faktisk var udeholdet helt oppe på kun at være bagud med et enkelt mål, men endnu en scoringspause efter 19-18 blev udslagsgivende.

Her trak Århus fra igen, og i slutminutterne var kampen reelt afgjort. Hjemmeholdet kørte stille og rolig sejren hjem med cifrene 27-22.

Resultatet betyder, at Århus Håndbold nu er á point med Skjern i toppen af rækken - begge hold har 18 point, mens Skjern dog har to kampe færre. Skanderborg Håndbold er fortsat på 11. pladsen i rækken.

Vagn Christensen, Hovedgård Lokalråd

play 46 år uden togstop: Nu intensiverer tidligere stationsby kampen for at få toget tilbage

20200424-133559-L-1920x1280we

Doping og narkotika: Østjyllands politi finder stor gevinst på rockerborg

politibil

Endnu en bøde venter ejeren: Wellnesscenter er fire gange taget i at holde åbent

Jan Karnøe, Horsens Fjord, sten

play480 tons sten skal sikre et bedre vandmiljø i fjord

Anders Pedersen, bagergården Hinnerup

play Fordobling af salget: Østjyderne mæsker sig i fastelavnsboller som aldrig før

20210113-211942-A-1920x1280we

Ældste borgere prioriteres nu i vaccinekø - ansatte må vente