Ann hylder lokalt butiksliv: - De var helt oppe at køre

Lokalt butiksliv har en særlig ånd, mener skanderborgenser. City-chef afviser dårligere service i Aarhus.

Ann Angelo Haase mener, at god service er det, butikkerne i Skanderborg skal overleve på. Foto: Privat

- Der er en særlig ånd. Det bliver mere hyggeligt, når man er i en mindre by. 

Sådan lyder det fra Ann Angelo Haase, der i et opslag i facebookgruppen Alt om Skanderborg slår et slag for den service, de skanderborgensiske butiksmedarbejdere leverer. 

Læs også Nyt, stort søbad bliver til virkelighed: Sådan kommer det til at se ud

Anledningen er, at Anns mostre, der bor i Aarhus, i weekenden har været på strøgtur i Adelgade i Skanderborg i forbindelse med en fødselsdagsfest.  

"Da de ankom til fødselsdagen, fortalte de om, hvor stor hjælpsomhed og service, de var blevet mødt med i alle butikker", skriver Ann Angelo Haase i facebookopslaget. 

- De var helt oppe at køre, og de havde følt sig velkomne og fået lidt ekstra. Jeg synes, butikkerne skal vide, at de gør de godt, siger Ann Angelo Haase til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Nu åbner ny gade - men dens striber kræver en forklaring

 

Ikke det samme i Aarhus

De to mostre havde eksempel købt to sandwiches i Superbrugsen. I den forbindelse havde ekspedienten selv foreslået at skære deres sandwiches over og forsynet de to ældre kvinder med servietter. 

- Det er små ting, men det gør en forskel, lyder det fra Ann Angelo Haase. 

Læs også Nu kommer endnu en kæmpe trold til Østjylland

Hun mener, at netop god service er det, en by som Skanderborg skal overleve på.

- I Aarhus bliver man lidt hurtigere verfet ud af butikken. Jeg kan godt mærke, at det er en anden ånd. Mange er store kæder, og man bliver en del af en stor masse, siger Ann Angelo Haase og fortsætter:

- Her er der lidt mere tid og flere smil, og det betyder noget, om man kommer igen. Sådan oplever jeg det ikke i Aarhus.

Læs også Fotograf tog billede på dronningens bryllupsdag - nu bliver billedet genskabt

At medarbejdere i butikker i Aarhus skal være mere kølige end i mindre byer er dog ikke et billede, direktøren for Aarhus City Forening, Claus Bech, kan genkende. 

- Jeg er sikker på, at medarbejderne i Aarhus gør alt, hvad de kan, for at folk får en god oplevelse, og vi glæder os over, at folk strømmer til byen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.