Ambulance brød i brand

Patient måtte flyttes til anden ambulance

Genrefoto

En ambulance brød i brand fredag formiddag under en patienttransport på motorvejen mellem Låsby og Galten i retning mod Aarhus.

Branden var så voldsom, at motorvejen var spærret i en periode mens patienten blev overflyttet til en anden ambulance og ilden blev slukket, skriver mja.dk.

Branden er formentlig opstået i ambulancens motorrum. Den udbrændte fuldstændig.